Det gode menneske af Keld Conradsen
Noget af det bedste ved Keld Conradsens tænksomt-selvbevidste roman “Det gode menneske” er, at den ikke taler ned til sin læser. Tværtimod fordrer den et vist dannelsesniveau, og dette mod til med åbne øjne at afgrænse sit publikum skal både forfatteren og forlaget af ros for. Ingen leflen for laveste fællesnævner her: Forstår du ikke […]
Grænseløs af Katja Ranvits
Anne Line Falk er en succesfulde advokat der går under kælenavnet Raptoren. Hun er berygtet for i retten at kunne læse mænd, før de selv ved, hvad de vil sige. Privat lever hun efter én regel: ingen gentagelser, bindinger eller følelser. Når mørket bryder frem søger hun kontrollen i møder uden navne, løfter og konsekvenser. […]
Gode råd af Anna Elisabeth Jessen
Anna Elisabeth Jessens roman, Gode råd, begynder i Sønderjylland, hvor Andrea går på pension efter et langt arbejdsliv som socialrådgiver. Hun og hendes mand Mathias har forestillet sig en aktiv seniortilværelse med franskhold, læsekreds, middage og mere familieliv. Men datteren Anne, der er kunstner i København, har travlt med sit eget. Hun kommer ikke til […]
Ordentlige mennesker stjæler elefanter af Peter Hammarbäck
Peter Hammerbäck skriver i Forfatterens tak: ”En stor tak til min forlægger Karin Linge Nordh, som på trods af sin (aldeles rimelige) skepsis over for sjove bøger godt kunne se noget i manuskriptet til Ordentlige mennesker stjæler elefanter.” Jeg deler på ingen måde forlæggerens skepsis, jeg elsker sjove bøger, og glædede meget til at læse […]
Hav og gift af Shusaku Endo
Japanske bøger er noget helt for sig selv, og giver læseren et stærkt indblik i, hvad vi har tilfælles på tværs af kulturer og hvad vi kan lære af hinanden. ”Hav og gift” er skrevet i 1957 af japanske Shusaku Endo, der ifølge bagsiden var kendt for sine romaner om tro, skyld og medmenneskelighed. ”Hav […]
Folk som sår i sne af Tina Harnesk
Máriddja bor alene med sin mand Biera. De har kontakt med naboen, som køber ind for dem, men holder sig eller helt for sig selv. Máriddja har fået at vide at lægen, at hun har kræft og da hun ikke ønsker, at de skal indkalde hende til flere undersøgelser, smider hun sin telefon i skraldespanden. […]