War on frogs af Mike Mignola og John Arcudi

I det første album med Hellboy blev hans arbejdsplads B.P.R.D. introduceret, The bureau for paranormal research and defence. De rykker ud når det spøger på slottet, monstre hærger området eller vampyrer atter gør folk søvnløse i Transsylvanien. Serien B.P.R.D. er befolket af Hellboys kolleger, hvoraf vi kender et par stykker i forvejen, fiskemanden Abe Sapien og ildkasteren Liz Sherman. “War on frogs” samler en sidehistorie fra “Ondskabens frø”, her valgte et par frømonstre at følge deres afdøde mor ned i en mørk sø. Nu følger homunculussen (en afdød der alligevel ikke er død, men heller ikke født som menneske, men skabt af blandt andet ren muld) Roger efter frøerne ned i søen, til deres ‘hyggelige’ hule hvor de lever med morens lig og en masse familiemalerier. Der står Mignola skrevet ud over plottet med så store gotiske bogstaver at man ikke kan andet end kvæles i egen fryd. Tegnearbejdet er desværre en mixtur af to personers arbejde, da Herb Trimpe desværre ikke kunne nå at rentegne sine skitser, som derfor er overladt til Guy Davis, og resultater er, ja, en rodet affære. Men historien er hamrende fed.

Albummet består af fem kapitler, der hver zoomer ind på forskellige kampe i krigen mod frøerne. Efter turen i søen, kommer vi med til prædikantmøder, her samles de troende om en pige der angiveligt kan give dem frelse. Men når hun kysser deres pande forvandles de til kæmpefrøer der æder alle andre. Den slags beretninger er også digtet af en glad og kampberedt Mignola.

Så kommer vi lidt i klichéernes travemølle ombord på et fragtskib hvor et enkelt frømonster kravler ind på elitesoldater i mørke skumle metalgange, ganske som i Alien film nr to.

Et dansk islæt har albummet også, i form af Peter Snejbjerg, som tegner kapitel fire hvor en anden dansker, Bjarne Hansen står for farvelægningen. Historien er nærmest smuk: et kobbel frømonstre har mistet livet i kamp med B.P.R.D., de er blevet til spøgelser og skal hjælpes over i de døde frøers verden. Agent Johann Kraus er en sjæl der lever i en slags dykkerdragt, og han kan som den eneste se der her frøspøgelser, derfor er det ham der må påtage sig opgaven. Det er frøkrigen set fra en helt anden vinkel, og historien er næsten melankolsk.

Kapitel fem er Liz Sherman i total udslettelseshumør, der er ingen overraskelser her, hvorfor albummets bedste historier klart er de to første. Det er så klassisk Mignola som det kan blive, så meget at man slet ikke opdager at Hellboy ikke er med. Godt gået.

Lån tegneserien på biblioteket