476
2022
9788772390857
Vingården för vilda drömmar (oversat af Rikke Toft Kleeman)
1.
Ericas forhold til Theo er ikke hvad det har været, efter parret har været ramt af en stor sorg. De to sørger på forskellig måder, og Ericas sorg bringer hende ud af storbyen på jagt efter noget andet, der kan hjælpe hende med at bearbejde og komme videre. Det finder hun ved et rent tilfælde, da hun falder over Vingården for Vildfarne Drømme, som udlejer en lille hytte. Her flytter hun ind, mens Theo undrende sidder tilbage i Stockholm og bare gerne vil have, de glemmer sorgen og kommer videre.
Vingården for Vildfarne Drømme er en drøm, der er gået i opfyldelse for Johannes og hans barnebarn Marcus. Men nogle gange er drømme ikke helt så ukomplicerede i virkeligheden, som man gerne ville have dem til at være. Marcus er bekymret for gårdens økonomi, mens Johannes efterhånden føler alderen trykke. For at tjene nogle nemme penge udlejer de en lille hytte, og hyttens første gæst viser sig at få en stor betydning for gården og dens beboere.
‘Vingården for vilde drømme’ er en dejlig letlæst roman om kærlighed, venskab og drømme, men hvor der også er plads til sorg og bekymringer. Den er befolket af komplekse personer, der har deres at bøvle med, og som alle forsøger at komme igennem livets problemer på deres egen måde. På den måde er bogen livsbekræftende, da man som læser ser, at der altid er en vej videre når livet ikke opfører sig, som man havde håbet.
Anmeldereksemplar