Vi brænder himlen ned af Jesper Hjøllund

Jeg har tidligere læst “Se i kærlighedens have” af samme forfatter, og det var digte jeg virkelig godt kunne lide. De havde en masse at byde på. Så meget at jeg håbede på at læse mere af samme forfatter. Det har jeg så haft mulighed for nu, og jeg er ret ærgerlig over at måtte erkende at det ikke fanger som førhen.

Digtene i denne lille samling er meget mørke, dystre, virker næsten vrede. De beskriver det at miste nogen. Den afmagt der er, når man er og bliver syg samt det at prøve at være til stede i livet på godt og ondt. Og det fungerer egentlig fint nok, men jeg kan som læser ikke helt relatere til noget af det, især ikke da meget af det omhandler gud og det at have en tro med ind over. Jeg ved ikke om det er forfatterens hensigt at man skal tænke over, om man selv er troende eller om det blot betyder en hel del for ham selv? Jeg bliver som læser bare en smule misfornøjet, da jeg helt personligt ikke finder gud relevant i forhold til hverken det ene eller det andet – og det bunder helt sikkert ud i, at jeg ikke selv er troende, for jeg tror, at havde jeg været det, så havde det måske været nemmere at forholde sig til.

Det til side, så er digtene ganske fine og det er rart med en god beskrivelse fra forfatteren selv hvad meningen med det hele er. Hans baggrund mm. Det fungerer. Og der er helt sikkert god potentiale til mere fra hans hånd. Jeg kan bare ikke komme helt op og ringe over dette værk, men det er jo nok også smag og behag.

Der er flere små lyriske tekster og så de mere mørke og personlige. Og det er et ret godt sammenspil. Helt klart en positiv ting ved hele bogen. Et godt flow.

“Åndslyset

Det øre, der ikke hører

Den mund, der ikke taler

Den hånd, der ikke rører

Det øje, der ikke maler

Det begær, der ikke søler

Sindet, der ikke forstår

Den glæde, der ikke føler

ÅNDSLYSET end ikke hjertet når”

Lån bogen på bibliotek.dk