Uglens øje af Sissel-Jo Gazan

Tonny Enggaard er medicinaldirektør, han opfandt det antidepressive præparat Trimixal, da hans kone led af voldsomme depressioner, og han ønskede af hele sit hjerte at hjælpe hende. Efter 10 års forskning lykkedes det – og hans kone Ella er blevet en helt ny version af sig selv, medicinen har haft en utrolig effekt.

En dag opsøges han af en desperat mand, der hævder, at Trimixal har slået hans kone ihjel. Tonny har medfølelse med manden – men resultaterne viser ingen alvorlige bivirkninger. Tonny er en ordentlig mand, der ønsker rene linjer, og der er fuld adgang til virksomhedens resultater. Da den unge forsker Frederik begynder at kigge i arkiverne, dukker der imidlertid noget op, der tyder på, at nogen har fusket med nogle resultater – men hvem – og hvorfor?

Sille er vokset op med en syg mor og ditto lillebror – hun har meget tidligt i sin barndom haft ansvaret for dem begge, har taget sig af sin lillebror Bjørn og talt piller op til sin syge mor. Da de begge begynder på Trimixal, sker der en utrolig forvandling. Moren begynder at gå ud, bliver ‘levende’ og glad. Bjørn, som plejede at opholde sig i lejligheden med sine sommerfugle og sin computer, får rigtige venner, og hans tics og hans tilbøjelighed til at råbe ubehagelige ord efter andre pga Tourettes, aftager. Men pludselig dør deres mor Bea uden forudgående varsel.

Søren Marhauge er tilbage, denne gang er han med til at efterforske en sag om en forsvundet pige, Solvej. Søren er blevet kørt lidt ud på et sidespor efter et par uheldige hændelser. Han er begyndt på antidepressiv medicin, Trimixal, men synes ikke, det gør noget godt for ham.

Der er mange flere personer end de nævnte, dog ikke flere, end de er til at holde styr på, men jeg læste selvfølgelig også bogen i løbet af to dage, for den fangende mig straks.

Bogen er virkelig spændende, i hvert fald den del, der omhandler medicinalvirksomheden og produktet Trimixal. Bogens anden del, om den forsvundne Solvej, virker mest som en historie, der er tilføjet, for at Søren Marhauge kan komme ind i fortællingen, og bliver en lidt underlig sidehistorie.

Ligesom i ‘Dinosaurens Fjer’ og ‘Svalens Graf’ mærker man forfatterens store interesse for naturvidenskab, og det er bestemt et stort plus for bogen, at hun har en stor viden qua sin uddannelse som biolog.

Bogen stiller især ét meget relevant spørgsmål om medicin: Er det acceptabelt, at man må leve med en risiko for alvorlige bivirkninger, endda risiko for at dø af medicinen, hvis man får sit liv tilbage, bliver en helt anden, meget gladere og udadvendt person? Bjørn er ikke i tvivl – han vil hellere have et godt liv her og nu og leve med risikoen. Men døm selv. For det er bestemt en bog, der er værd at give sig i kast med, og den kan sagtens læses uden at have læst de to foregående med Søren Marhauge som gennemgående figur.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket