448
2019
978-0-8575-0451-7
Blue Moon
1
Dette var mit først bekendtskab med denne forfatter, og det vil også blive det sidste.
Helten Jack Reacher er sat op som en moderne Robin Hood i hvert fald i denne bog, hvor han hjælper et ældre forældrepar, hvis voksne datter er blevet ramt af USA’s forfærdelige sygesikring: har du penge kan du få – men først pengene. Jack kom til en by med dyb korruption, der er to konkurerende forbrydergrupper: albanerne og ukrainerne, som har delt byen op imellem dem. Du er enten imod dem eller for dem. Politi, lov og orden griber ikke ind, selvom omtrent tyve forbrydere bliver dræbt, en hel del henrettet af Jack under devisen “jeg er ikke regeringen, derfor skal jeg ikke følge loven”. Så det er det rene anarki, men sådan er det måske i Trump’s USA?! Så jeg vil nok kunne sige at plottet er realistisk nok, men hvad Jack gør er aldeles urealistik.
Jeg holder af kriminalromaner fordi som regel bliver de onde straffet, og der en intellektuel side ved opklaringen. Men i denne bog er der unødvendig vold som er frastødende.
Når jeg søger en ny krimiforfatter undersøger jeg som regel på Crime Writer’s Association fra England. Jeg blev meget forbavset over at se at Lee Child (hans rigtige navn er James Dover Grant) fik The Diamond Dagger for livslang bidrag til kriminalliteraturen i 2013.
Bogen er let læst på engelsk, men der er intet at tænke over. En bog som om en uge vil jeg ikke kunne huske den, ud over at ærgre mig over at jeg spildte tid på at læse den.
Læst på originalsproget