0 kommentarer

Trump af Michael D’Antonio

af d. 19. september 2016
Info
 
Sideantal

394

Udgivet

2016

ISBN

978-87-7148-230-0

Originaltitel

Never Enough: Donald Trump and the Pursuit of Success - oversat af Jørgen A. Leth og Sole Møller

Udgave

1. Udgave

 

Bogen ”Trump”, skrevet af den pulitzervindende amerikanske forfatter og journalist Michael D’Antonio, er en grum bog at læse. Hovedpersonen Donald Trump er vist i alle facetter og fremstår som en ualmindelig grov, grådig, ufejlbarlig, racistisk og dygtig forretningsmand. Han udnytter alle ”huller” i lovgivningen og scorer ofte kassen på konkurser, hvor andre lider bitre nederlag. Konkurser er for Donald Trump lig med forretningsstrategi. Han anvender i høj grad ”big-lie-teorien”, hvor man igen og igen gentager noget, indtil folk tror på det – også en slags entertainer indenfor faget., og han stopper ikke, før han har opnået, hvad han vil, ofte ved hjælp af sin store formue. Hans ægteskaber, utroskab og ekstravagance beskrives på en måde, så hovedpersonen fremstår som en positivt tænkende person og en demagog, som vildleder folk i lighed med det arbejde, en tryllekunstner udfører – illusion!

Jeg bad om bogen til anmeldelse, fordi jeg gerne ville se, på hvilken baggrund en person kan få så meget selvtillid og ukritisk sætter sig selv i centrum i alle livets forhold. Donald Trump blev strengt opdraget og sendt på militærskole og senere på universitetet. Begge steder med de allerbedste resultater af alle – ifølge hovedpersonen selv, –  hvilket dog ikke kan dokumenteres. Det er der meget i de påstande, som Donald Trump fremsætter, som ikke kan, men som den demagog han er, får han folk med på vognen, og de tror på ham. Donald Trump arvede sin fars måde at handle ejendomme på og også faderens formue, og vi følger gennem bogens mange sider alle de dirty tricks og forhandlingsmetoder, som anvendes ved køb af ejendomme, grunde, kasinoer og selv spekulationer i Skotland, sidstnævnte som ødelagde såkaldte almindelige menneskers hverdag. Spændende at læse, men dog også dejlig at blive færdig med.

Så må vi se, hvad verden videre får at se af denne meget selvsikre mand.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter