Transporterne af Jesper Brygger
127
2017
978-87-93206-13-7
1. udgave
Der er nogen, som bare kan noget med ord, og Jesper Brygger er så afgjort en af dem.
Lad mig slå det fast fra en start: Transporterne er ikke nogen letlæst digtsamling. Så hvis man er mest til uskyldig naturlyrik, eller sukkersøde romantiske sonetter, så er dette ikke en digtsamling for dig. Det kræver tid, lyst og en vis portion mod, at sætte tænderne i de knap 130 siders digte. Men, hvis man samler sig modet, og graver ind i samlingen, så bliver man også belønnet. Digtene er en myriade af knivskarpe linjer, og intertekstuelle referencer til flere af fortidens helt store lyrikere. Således dukker Holocaust-overleveren Paul Celan op flere gange, og anelserne om et af de helt sorte kapitler i menneskets historie er vakt. På denne måde sættes vores samtid i relief, og det billede der tegnes er så langt fra rosenrødt.
Jeg giver samlingen 4 stjerner. Jeg må dog i samme vending indrømme, at det var en tung samling at komme igennem. Ved læsning af hvert enkelt digt føler man sig som læser trukket rundt i manegen, tilbage i tiden, og frem til nutiden igen. Der er så meget kompleksitet i digtene, at man ikke bare læser samlingen fra ende til anden, men derimod bør den deles ud i flere (og meget små) portioner. Gør man imidlertid dette, vil man også gå beriget fra læsningen. Man vil sætte spørgsmålstegn ved sig selv, sin egen krops rolle i samfundet og i historien. Muligvis vil man endog kunne ændre sin opfattelse af verden en smule, rokke ved klichéerne, og så kan man vel i virkeligheden ikke forlange mere lyrikken?
