Trækfuglens kompas af Pia Tafdrup

Jeg må med skam tilstå, at Trækfuglens kompas er den første digtsamling, jeg læser af Pia Tafdrup. Jeg har derfor intet at sammenligne den med, men synes alt i alt, at det er en ganske udmærket digtsamling. Tafdrup præsenterer læseren for mange af de tanker, man gør sig, når man rejser. Rigtig mange af dem, kan jeg relatere til og derfor virker digtsamlingen meget vedkommende: Efter mange ugers rejse, hvor man kommer hjem med en masse oplevelser, man har fået på egen hånd, kan man godt føle, at man “kommer hjem fuld af eventyr/nu uden værdi/ for nogen”, som Tafdrup beskriver det i digtet “Hjemkomst”.

Mit problem med digtsamlingen er nok lidt, at de fleste digte simpelthen er for lange i forhold til, hvad de får sagt. De kortere digte (som der desværre er få af) er simpelthen af langt højere kvalitet. Trækfuglens kompas’ korteste digt er utvivlsom det bedste og må ganske enkelt gengives her:

“Fugl med rod”:
Ser op i træet
og hører
en fugl samle
kaos
i syv toner

Tafdrup byder på et utal af smukke billeder, rejsebeskrivelser og tanker om forholdet mellem hjem og ude. Som sagt en ganske udmærket digtsamling.

Lån bogen på Bibliotek.dk