0 kommentarer

Tilbage til Eventyrhuset af T. J. Klune

af d. 1. august 2025
Info
 
Sideantal

463

Udgivet

2025

ISBN

9788775870554

Originaltitel

Somewhere beyond the sea
Oversat af Nadine Beth Nielsen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

At være et magisk væsen betyder desværre også at man ikke er vellidt af regeringen som den er lige nu. Der er kampagner som skal gøre at folk stikker hinanden, der er magiske væsener som er uregistrerede og lever i skjul, der er folk som mishandler magiske børn – fordi de er bange for dem, der er i det hele taget mange ulemper ved ikke at være et menneske. Men der er et sted hvor man kan være den man er. Den man er født som og ikke mindst finde en familie. På Marsyas kan man leve i fred og vi følger endnu engang børnene, som har fået ophold på øen hos Arthur og Linus.

Arthur er forstander for børnehjemmet, som han selv kommer fra, men han har ændret det, så der i dag er mulighed for at børnene har fået et hjem. Han har påtaget sig en fader rolle og Linus ved hans side, gør at de kan stå stærkt i et fællesskab. Øen bakker op om dem og derfor føler de sig som udgangspunkt heller ikke truede på deres livsvalg. Men regeringen vil det anderledes. De har til en start indkaldt Arthur fordi de vil lave en såkaldt høring om ham og hans frygtelige oplevelser på børnehjemmet, da han selv var barn og blev mishandlet. Men ret hurtigt går det op for Arthur og Linus at det handler om noget helt andet. Nemlig et af de børn som de har boende, der kaldes antikrist. Antikrist – Lucifer – Lucy er en sød dreng på 7 år, som tilfældigvis er søn af djævelen selv, hans evner er unikke og i regeringen er der mennesker som føler sig truet på deres eksistens grundet hans tilstedeværelse. Så der sendes en sagsbehandler over som skal se om børnene virkelig kan indgå som en del af det almindelige liv, dog er det med en skjult dagsorden at hun dukker op.

Det er en vanvittig fortælling om magiske evner, natur, venskaber, familiebånd og ikke mindst kærlighed. Men det er også kampen mellem det gode og det onde. Om at nedbryde fordomme og ikke mindst om sammenhold. Og man bliver glad undervejs, da børnene viser at de evner at favne et nyt barn som kommer fra svære kår.

En underholdende historie som samtidig giver en et afbræk fra hverdagen, fordi man bliver suget ind i et univers hvor der vitterligt er plads til alle!

 

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter