0 kommentarer

Tegneserieklubben af Raina Telgemeier og Scott McCloud

af d. 13. august 2025
Info
 
Sideantal

286

Udgivet

2025

ISBN

978-87-7588-133-8

Originaltitel

The Cartoonists Club
Oversat til dansk af Dennis Jacob Rosenfeld

Udgave

1. oplag

 

Hvordan laver man en tegneserie? Hvordan ved man om teksten og billederne passer sammen, så læseren forstår det? Hvor stor en skrift skal man bruge? Må der være tegnet udenfor rammerne? Er der overhovedet nogen regler?

Alt det og meget mere bliver man klogere på her da Makayla og Howard får hjælp af bibliotekaren på skolen til at lave en tegneserieklub. Der kommer to medlemmer mere i klubben og de øver sig alle på at tegne, skrive historier og være kreative. Og da de faktisk er ret gode til det, får de en mulighed for at komme med på en messe. Det er spændende, lidt nervepirrende – for tænk nu hvis ingen er interesserede i det de har lavet – og så er det alligevel også ret hyggeligt. Der opstår et godt venskab og de kommer på grund af tegneserierne også ind på hvordan de har det hver især. Man kan nemlig udtrykke mange følelser og oplevelser, ved at lave en tegneserie om det.

Det er en hyggelig og dejlig enkel måde man får præsenteret historien på. Man lærer om de forskellige måder der er at lave tegneserier, hvordan man kan udgive dem og ikke mindst lærer man at der ikke er en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på. For det vigtigste i en tegneserie er at læseren kan få lov at bruge sin fantasi og nemt leve sig ind i den historie der fortælles. Hvad enten den er sjov, drømmende, barsk eller helt utopisk.

Illustrationerne er enkle og alligevel meget udtryksfulde. Holder stilen i forhold til tidligere udgivelser fra samme forfatter. Og det er et univers som er let genkendeligt. Særligt for børn og unge, der nemt vil kunne se sig selv som en af hovedkarakterne. Et flot værk med et godt budskab – for man skal lære at tro på at det man gør er godt nok, især når man prøver det bedste man kan.

 

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter