Tabu af Steen Langstrup

Det er altid med en ambivalent følelse, når jeg modtager en bog af Steen Langstrup i postkassen. Først glæden og overraskelsen, men lidt senere også ængstelsen over, hvilke djævelskaber han nu har fundet på. Langstrup er ikke en forfatter der lader sine læsere følge med i skriveprocessen på sin blog eller facebook; pludselig er der bare en ny bog, og tak for det. Til gengæld har han et indlæg om, hvor svært det har været at skrive Tabu, mange benspænd har sat skriveprocessen i stå, og til sidst tvivlede han helt på sine egne evner som forfatter.

Jeanette er lidt for glad for sin datters nye kæreste, står der i pressebrevet, og jeg frygtede straks, at jeg skulle til at læse en variant af filmen Dronningen, med Trine Dyrholm i hovedrollen. Men Langstrup går dog i en helt anden retning.

Jeanette er blevet 50 og hendes mand Klavs er lidt ældre. De er stinkerige og har købt en lille tropeø i det Caribiske hav. Det har i mange år været Jeanettes drøm, at holde jul på en tropeø, så parret har inviteret deres to voksne børn på juleferie. Sønnen Birk er professionel gamer og er i konstant strid med sin far, der anser ham for en taber. Datteren Ulrikke er derimod faderens øjesten, og hun har taget sin nye kæreste, Adam, med på øen. De unge bliver indkvarteret i gæstehuse, der ligger på hver sin side af øen, mens hovedhuset ligger et tredje sted. På øen opholder der sig også et ægtepar, som passer øen og opvarter familien.

Scenen er sat: En storm er på vej, Birk begynder at rode i faderens forretningsmetoder, en næsten glemt familietragedie, Jeanette bliver draget af Adam, og en mystisk person dukker pludselig op i natten og forsvinder igen.

Langstrup formår atter at skrive en utrolig spændende og nervepirrende thriller, som er svær at lægge fra sig. Plottet er fint og handlingen overrasker gang på gang. Som jeg før har oplevet i hans bøger, så får jeg igen øvfølelsen, når sandheden går op for én, for jeg ville godt have været lidt længere i den tiltagende spænding, da det er så fremragende opbygget. Selv et par lidt for tydelige spor, så jeg kunne regne lidt af slutscenen ud på forhånd, er ikke med til at ødelægge oplevelsen.

Det bærende er dog det meget flotte portræt af den midaldrende Jeanette. Man kommer helt ind under huden på hende, hendes tanker om sit liv, oplevelsen af at blive ældre og alligevel føle det forbudte begær. Hun er splittet i flere dele, og forsøger desperat at holde sammen på familien ved at mægle og lægge låg på. Et hjerteskærende bekendtskab.

Det er ikke første gang at Langstrup skriver i Ø-genren, og det er et setup han mestrer, og selv uden overnaturlige elementer virker det! Send tvivlen væk og fortsæt i samme spor uden bekymringer!!

Lån bogen på Bibliotek.dk