Tabita af Iben Mondrup

Eva og Berthel er bosat på Grønland. De ønsker sig begge børn, men Eva har med en del spontane aborter i bagagen opgivet håbet om at få sine egne biologiske børn.
Hendes mangel på retning, formål og indhold i sit liv får hende til at følge Berthel i tykt og tyndt. Også da han finder på, at de da kan tage til Grønland og bo. Da deres grønlandske hushjælp føder sig 3. barn, og ikke har udsigt til at skabe et “fornuftigt” liv for sig selv og børnene adopterer Eva og Berthel den lille  Vitus og hans fire år ældre søster Tabita og skynder sig hjem til Hillerød med børnene. Deres motiver for adoptionen er uklar. Eva ønsker tilsyneladende at få bugt med sin indre tomhed, og Berthel lader umiddelbart til at ønske, at hans hustru for indhold i sin tilværelse (så han kan være i fred?).
Hillerød er ikke på daværende tidspunkt hjemsted for andre udlændinge, og Tabita har ingen at spejle sig i. Evas ustabile sind tillader ingen snak om den biologiske mor, og børnene forbydes at omtale hende, Grønland og deres tidligere liv.
Tabita kommer i skole. Livet her er også en lang kamp. Hun bliver moppet af de andre piger, føler sig ikke hjemme noget steds og kun lille broderen Vitus er hendes trøst. Da Tabita er omkring 6 år er Eva og Berthels forhold i frit fald og med begrundelse om, kun at kunne tage vare på et af børnene, lader de Vitus flytte ind på et drengehjem. Løsningen er som tidligere, at ting forties og Tabita må ikke snakke om sin bror.
Adskillige år går. Tabita slæbes sig på må og få gennem en opvækst i et kærlighedsløst hjem. Hun finder trøst i venskabet med nabodrengen og dennes bror, og da Berthels indholdsløse liv og hans totale afhængighed af Tabitas tilstedeværelse kulminerer med hans bortvisning af drengen, må Tabita træffe et valg.
Tabita er en solid skildring af at barn, der må glemme sig selv og please de forældre, der burde være hendes omsorgspersoner. I stedet bliver hun deres netværk og redning fra at gå i hundene. Tabita er en stærk pige, der trods hårde ods formår at tage hånd om sig eget liv.
Min eneste lille anke er, at der sniger sig et, for mig at se, unødvendigt element af fantasy ind i bogen. Det er ikke nødvendigt, for Tabitas fortælling og karaktererne står klarere uden.
Lån bogen på biblioteket