Stjernebilletten af Vasilij Pavlovitj Aksjonov

Den utilpassede og oprørske Dimka og den flittige Viktor, som lydigt følger reglerne, er hovedpersonerne i romanen om ung længsel i 1960’ernes Sovjetunionen.

Det socialistiske samfunds forventninger til de unge er skyhøje, meget bastante, og allestedsnærværende. Hovedpersonerne er del af en lille gruppe unge, som ofte hænger ud i boligblokkens baggård, hvor de spiller høj musik, flirter med og drømmer om den smukke Galka, og driller hinanden. Baggården er deres fristed, men konflikt med naboerne i dette nære, omklamrende miljø, en metafor for samfundet, er naturligvis også uundgåeligt.

Længslen efter det frie liv og konflikten med omgivelserne er enkelt og godt beskrevet, og dygtigt sat ind i baggårdens snævre ramme. Mindre overbevisende er – efter at det lykkes Dimka at overtale kammeraterne til at rejse ud i det blå – det kærlighedsdrama som udfolder sig mellem Dimka, som tørster efter det frie liv, mens Galka vælger karrieren over kærligheden. Igen en fornuftens og lystens konflikt, men lidt for naivt beskrevet.

Fortællerstemmen er først Viktors, som er den der beskriver gruppen og særligt Dimka udefra. Herefter fortælles historien med Dimkas stemme, og fortællingen får et smukt, poetisk skær da han til sidst opdager broderens egen hemmelige ‘stjernebillet’; billetten til friheden via drømmenes frie flugt.

Også rent litteraturhistorisk er bogen interessant, da den blev en vigtig del af udfordringen af ‘den socialistiske realisme’, som var den statsautoriserede litterære skabelon.

Lån bogen på biblioteket