410
2002
87-7955-082-7
Dead Souls
Hvis man, som jeg har en svaghed for midaldrende, lettere afdankede kriminalfolk af hankøn, så bør man utvivlsomt læse Ian Rankin’s bestsellere om kriminalkommissær John Rebus.
Handlingen er henlagt til Skotland. En kriminalbetjent springer ud fra en klippe og dør. Er det mord eller selvmord. Samtidig er en morder blevet løsladt fra et Amerikansk fængsel og vælger at bosætte sig i Edinburgh, til stor glæde for pressen, men til knap så stor glæde for Rebus. Sideløbende kører en sag med mistanke om incest, og en forsvunden teenager. John Rebus bliver involveret i sagerne, mere eller mindre frivilligt.
Men kriminaldramaet er kun den ene side af handlingen. Den anden og mindst ligeså interessant og fængslende er personen John Rebus. Man følger ham tæt. Hans tanker om sin datter og fraskilte hustru. Hans hårde livsform og perioder med voldsomt spiritusforbrug. Han er storryger, arbejdsnarkoman og kan ikke sove om natten. Han tilbringer utallige nætter i sin halvtomme lejlighed, siddende i en stol, medens han ryger, læser bøger, drikker whisky, lytter til gamle Rolling Stones plader og halvsover. Man får nogle glimt af hans fortid og opvækst. Bl.a. har en tid, som udstationeret SAS -mand i Nordirland påvirket ham meget.
Men trods alt er der, bag den hårde facade en person med hjertet på rette sted, og en knalddygtig kriminalkommissær.
Bogen har fået en Golden Award som bedste krimi i Storbritannien i 2000.

