138
2006
87-11-17137-5
Argóarflísin
1.udgave
På den ene side sker der ikke en skid i ”Splinten fra Argo”, alligevel er den så mættet af fortælling at den spilder over i læserens fantasi mellem læsesessionerne. Den rummer to fortællere: Den ene stemme tilhører den pedantiske Valdimar Haraldsson, der har viet sit liv til udgivelsen af tidsskriftet Fisk og Kultur, i hvilket han argumenterer for sammenhængen mellem indtagelse af fisk og den nordiske races kulturelle overlegenhed! Han er inviteret med på fragtskibet M/S Elisabeth Jung-Olsens jomfrurejse i 1949. Den anden er 2. maskinmester Kaineus, der brillerer og fascinerer med sin selvoplevede myte som matros på skibet ”Argo” under kommando af Jason (ham med det gyldne skind!).
Romanen er en dannelsesrejse i 5 afsnit, hvor Sjóns hang til surrealisme gennemsyrer alt. Kaineus fortælling flyder mere og mere sammen med dagligdagen ombord, og denne forandrer sig til et magisk univers, hvor mennesker skifter køn, forvandler sig til fugle, og flyver tværs over århundrederne.
Sørejsens ydre form finder sted i 1949 i kølvandet på 2. Verdenskrigs afslutning, og krigens sår og fortrængninger spindes gennem magisk fortællekraft sammen med myternes beretninger om guder og mennesker, storhed og fornedrelse, lyst og tvang, som vi alle kan spejle os i. Kaineus fortælling åbner dermed et rigt facetteret referencerum, der i sammenstødet med Valdimars pernitne rejsebeskrivelse fungerer som en knivskarp og meget morsom refleksion af lilleputmentalitet set gennem det store perspektivs prisme. Derved løfter romanen sig yderligere og bliver til en Islandsk postkolonial kommentar over imperium og småstatsdrømme.
Dette er en meget stor bog selvom den kun er på sølle 138 sider. Tænk hvis alle forfattere kunne skrive sådan!