0 kommentarer

Som sprækker i jorden af Clare Leslie Hall

af d. 4. maj 2025
Info
 
Sideantal

427

Udgivet

2025

ISBN

978-874341045-4

Originaltitel

Broken counttry (oversat af Jarl Viktor Schultz)

Udgave

1

 

Vi befinder os i England i 1968, i en lille landsby hvor alle kender alle. Sammen med sin mand Frank og svoger Jimmy driver Beth en fårefarm. Det er hårdt arbejde, men det er arbejde de kan lide.

Frank elskede Beth fra starten. Beth elskede først Gabriel. Som unge tilbragte de en skøn tid sammen. Nu er Beth og Gabriel voksne, da Gabriel vender tilbage til landbyen efter en lang periode væk. Gabriel, den nu berømte forfatter. Med sig har han sin søn, Leo. En dreng på cirka samme alder, som den søn Beth selv mistede for få år tilbage.

Gensynet med Gabriel skaber hurtigt forviklinger. Forviklingerne får fatale konsekvenser og resulterer i et retssag.

Bogen kører i tre spor – Vi får indblik i Beths ungdom og mødet med Gabriel. Samtidig hører vi om tiden kort efter Gabriel vender tilbage, samt om retssagen. Det er en meget virkningsfuld måde at skrive fortællingen på, man fastholdes som læser, og ønsker at binde alle trådene fra fortid og nutid sammen.

Jeg var hurtigt opslugt af fortællingen og komplikationerne. Det er en rørende og smuk bog. Den er både fuld af glæde og sorg.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter