607
2021
9788740072525
Sunflower sisters (oversat af Kirsten Heltner)
1
I ‘Solsikkesøstrene’ tages vi med tilbage i tiden før og under den amerikanske borgerkrig. Her møder vi folk fra flere samfundslag, og følger deres kamp – nogen kæmper for overlevelse, andre for det de tror på.
Nederst i det sociale hierarki finder vi Jemma. Jemma lever sammen med sin familie som slave på en plantage, et liv med hårdt arbejde og en konstant frygt for straf. Tingene er ikke blevet nemmere siden plantages tidligere ejer gik bort, og Jemma sammen med resten af plantagen og dens inventar overgår til Anne-May. Drømmen om en dag at blive fri lever evigt, men virker uopnåelig.
Anne-May ser sig selv som en del af samfundets top. Ung, smuk, plantageejerinde. Men livet på plantagen er ikke som forventet, og Anne-May keder sig. Ud over at sætte slaver på plads, er der ikke meget andet at give sig til end at købe nye kjoler og flirte med den pæne butiksbestyrer.
I New York savner Georgy udfordringer. Hun har ikke nok i at gøre som de fleste af samtidens unge kvinder, der gå til baller og leder efter den store kærlighed, hun vil mere. Derfor er hun også blandt de første der melder sig på banen da den amerikanske borgerkrig bryder ud. Georgy vil være sygeplejerske, og tage sig af sårede soldater.
‘Solsikkesøstrene’ er en fin skildring af livet under den amerikanske borgerkrig set fra flere vinkler. Vi har både den idealistiske Georgy, den usympatiske Anne-May og endelig Jemma, som har mindst at skulle have sagt, og alligevel er den der har mest på spil. I bogen følger vi på skift de tre kvinder og deres vej igennem den amerikanske borgerkrig. Som læser får man både lov at følge deres sejre og nederlag, og får indblik i deres dybeste håb og drømme. Det er en velkomponeret og interessant bog, og Martha Hall Kelly tager på fin vis sin læser med ud på en historie med bund i virkelige hændelser.
Anmeldereksemplar