0 kommentarer

Solar af Theis Ørntoft

af d. 24. juni 2018
Info
 
Sideantal

300

Udgivet

2018

ISBN

978-87-02-26145-5

Originaltitel

Solar

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Den unge forfatter Theis Ørntoft brød gennem den litterære lydmur med sine to digtsamlinger ”Yeahsuiten” og ”Digte 2014”, der vist begge er anmeldt her på sitet.

Nu har Ørntoft så bedrevet sin første roman, der har fået titlen ”Solar”.

På bogens bagside beskrives bogen som et moderne eventyr gennem jyske skove, københavnske natklubber, Fitness World, uventet kærlighed, dyriske underverdener, vild sex og sollys. Herudover beskrives værket også som en desperat, dystopisk generationsroman, et hallucineret roadtrip og en rumrejse ind i krybdyrhjernen.

Jeg er selv tilbøjelig til, at være enig i denne beskrivelse; især er ”dystopisk generationsroman” og ”et hallucineret roadtrip” meget præcise beskrivelser af hvad det er for en bog vi her har med at gøre.

Bogen starter med en beskrivelse af en togtur mellem København og Skanderborg i 2016. Forfatteren fortæller om rejsen og om en livsperiode, der er ved at være slut for ham. Herfra fortsætter bogen videre i beskrivelser om de ovenfor nævnte emner – og det er ganske forrygende og fremragende læsning fra start til slut.

Selvom jeg ikke altid er ovenud begejstret for Ørntofts digte må jeg indrømme, at jeg virkelig godt kan lide denne roman. Jeg er glad for, at jeg ikke har vurderet hele forfatterskabet og forfatterens evner alene ud fra digtene – denne roman er et bevis på, at en forfatter kan skrive digte man synes er ringe og romaner, som hæver sig markant over gennemsnittet.

Jeg synes bogen er velskrevet. Meget velskrevet, faktisk. Udover det er det en spændende og interessant bog om rejser og begivenheder i forfatternes privatliv, der lader til at være almindeligt, men samtidigt begivenhedsrigt og spændende set i lyset af hvor ung en mand forfatteren faktisk er.

Det bliver fire meget store stjerner herfra – og et ønske om snart at læse mere fra denne unge forfatters hånd.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter