0 kommentarer

Søde Jan. En biografi om Jan Sonnergaard af Kristian Himmelstrup

af d. 16. september 2024
Info
 
Sideantal

311

Udgivet

2024

ISBN

978-87-02-41788-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

I1997 bragede forfatteren Jan Sonnergaard igennem den litterære lydmur med novellesamlingen “Radiator”, der endte med at blive solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Siden fulgte flere andre novellesamlinger og to romaner, der også høstede pæne anmeldelser.

Jan Sonnergaard døde pludseligt I 2016, kun 53 år gammel og en lysende, litterær stjerne på den danske litteraturscene var dermed slukket.

Nu har hans mangeårige ven, Kristian Himmelstrup, skrevet en biografi om Jan Sonnergaard – eller Søde Jan, som han yndede at kalde sig selv. Han var vitterligt en meget sød mand når man mødte ham til bogarrangementer.

Bogen fortæller dels om Sonnergaards forfatterskab, om hvordan han bragede igenem den litterære lydmyr, men også om Jan Sonnergaards barndom, der set udefra var pæn og ordentlig eftersom han voksede op i Nordsjælland med en veluddannet far og hjemmegående mor. Indadtil var barndommen “rimelig voldelig”, som Jan Sonnergaard selv beskrev den. Det var en underdrivelse.

Sonnergaards far var humørsyg og både fysisk og psykisk voldelig og moderen medløber. Det var ikke et noget rart hjem, som Jan og hans bror Lars voksede op i.

Kristian Himmelstrup hart talt med flere af Jan Sonnergaard venner og ekskærester – samt forfatterens bror – for at sammensætte et portræt af Jan Sonnergaard og hans forfatterskab.

Efter Jan Sonnergaards død finder flere af vennerne ud af, at der var mange ting de ikke vidste om ham, han var svær at komme ind på livet af selvom han også var venlig, generøs og intelligent – men også mange andre ting, der ikke var flatterende.

Jan Sonnergaards bøger var nok mere selvbiografiske end vennerne egentlig havde set for sig – og man får indtrykket, at flere af hans venner nok sidder tilbage med lige dele savn af et venligt menneske, men også med følelsen af, at de ikke kendte ham så godt som de troede. Efter forfatterens død finder de f.eks. ud af, at Sonnergaard havde en voksen søn – som nærmest ingen kendte til eksistensen af.

Med “Søde Jan” har Kristian Himmelstrup begået en meget velskrevet og virkelig medrivende bog, som jeg havde meget svært ved at lægge fra mig.

Det er ganske enkelt en af de bedste biografier jeg har læst I meget lang tid. Det er meget gennemarbejdet bog og jeg har ikke en eneste dårlig ting at sige om denne bog.

“Søde Jan” er medrivende, rørende og lærerig og jeg kan på det varmeste anbefale andre at læse denne bog for at blive klogere – både på mennesket og på forfatteren Jan Sonnergaard.

Jeg kan allerede nu afsløre, at denne bog er den bedste bog jeg har læst I hele 2024 og jeg håber bogen bliver en bestseller – det har den fortjent. Jeg har også et stille håb om, at Jan Sonnergaards forfatterskab fortsætter med at få den opmærksomhed, som det fortjener.

Alle Jan Sonnergaards bøger er anmeldt på bogrummet.dk

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter