0 kommentarer

Snemanden og rødkælken af Bjarke Schmidt

af d. 23. december 2020
Info
 
Sideantal

50

Udgivet

2020

ISBN

978-87-7237-285-3

Originaltitel

Snemanden og rødkælken

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Her er en sød historie om en snemand og en rødkælk. Snemanden er lidt deprimeret, da han drømmer om at være noget mere end bare en kedelig snemand. Han syntes ikke selv at han er noget særligt og at han har noget spændende at byde på. Han vil gerne være som rødkælken der oplever en masse, og kan synge og sprede glæde. Men rødkælken muntrer ham op, for rødkælken minder ham om at vi jo alle er gode til noget på hver vores måde. Og selv om snemanden kun er der om vinteren så bringer han meget glæde med sig imens. Ikke mindst for de børn som har lavet ham. Og heldigvis kan snemanden da også godt se at vi alle har noget at byde på på forskellig vis. Og rødkælken får også forklaret ham at han jo er vigtig i rødkælkens liv også, da der er en lang sommerperiode hvor rødkælken savner ham.

Flot illustreret og yderst nem at læse. Virkelig hyggelig bog som egner sig godt til højtlæsning, til større børn der læser selv men også til voksne som gerne vil læse en lille sød historie. Den kan samtidig minde en om at vi alle har noget at byde på og den vil helt sikkert kunne skabe lidt debat i en af de mindre skoleklasser, da den netop berøre emnet selvtillid. Det er meget diskret men man er slet ikke i tvivl om budskabet og så er det bare en historie som fungere godt og er underholdende samtidig. Så her går man ikke helt galt i byen.

Nu er det jo en vinterfortælling og den vil være så fin at sidde indenfor en kold aften og læse sammen med sine børn. Så det kan helt sikkert anbefales herfra, at man giver denne fine bog en chance. Og illustrationerne gør at man nemt kan leve sig ind i det univers som der er beskrevet. Det er ganske enkelt et ret hyggeligt værk og selv om historien ikke er lang, så er den spændende og velskrevet.

Flot lille værk, som har en god historie at byde på. Det er slet ikke tosset!

 

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter