178
2023
978-87-7608-013-6
1 udgave 1 oplag
Jakob Jokumsen, bedre kendt som JJ, er som sunket i jorden og betjent Viggo Alvorsen (Malvorsen) opsøger Dunner og slænget for at få hjælp. De bliver enige om at hvis de kan finde advokat Skammelsen, så er de på rette vej. Sporet føre mod Antibes, så de to venner køre til den Franske Riviera, hvor tingene udvikler sig i en højest uventet retning. Hjemme i Huleby må den lokale sherif landbetjent Arne Jensen til at få fødderne ned af skrivebordet, da en lokal bankmand Ken Rindbos bliver fundet halvdød, påkørt af en flugtbilist. Ken Rindbos har truet med at gå til pressen og afslører hvordan banken udnytter sine kunder, så spørgsmålet er om det er et mordforsøg der er tale om.
Jeg kan ikke sige andet end jeg som altid føler mig underholdt. Jeg kan godt lide den måde Kim Risør leger med sproget, og de floskler og talemåder vi alle kender fra vores dagligdag. Han formår at give det et tvist så man kan se dialogen for sig. Det der også gør at jeg holder af at læse hans bøger, er at der under al humoren og de til tider platte bemærkninger, ligger et mere alvorligt lag. En lidt kritisk tilgang til forskellige dele af vores samfund, og den måde det fungerer på. Han lægger ikke fingrene imellem, og denne gang er det bankerne og finansrådgivere der får en over snuden. Der kommer lidt sandheder frem, men pænt pakket ind i god historie, så kan man jo selv bagefter reflekterer lidt over tingene og regne på om man er blandt dem der er blevet snydt.
Kim Risør, der arbejder som uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i han forfatterskab. Udover god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I den humoristiske serie om Slænget blandes alvor med satire, og det bliver det bestemt ikke kedeligt af. Der er tidligere udkommet: Slænget og Ulvetimen (2020), Slænget og den usynlige trussel (2021), Slænget og regelryttere fra djævleøen(2022) samt Slænget og komplottet på Børsen (2022). Bøgerne kan læses selvstændigt, men hvis man skal have udbytte af at følge udviklingen i persongalleriet, vil jeg helt klart anbefale at man læser bøgerne fortløbende. Anmeldelser af Kim Risørs tidligere bøger kan ses her på ses her på siden
Bogen er et anmeldereksemplar.