0 kommentarer

Rudimenter af R af Hanne Marie Svendsen

af d. 22. januar 2010
Info
 
Sideantal

262

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07976-0

 

I en blanding af fiktion og fakta gennem oplysninger fra breve, dagbogsnotater mv. skildrer Hanne Marie Svendsen brudstykker af den fynske sprogforsker Rasmus Rask (1787 – 1832) liv.

Vi befinder os i København, hvor R ligger på sit dødsleje, ved hans side i himmelsengen sidder en engel og følger hans status over det liv han har haft. Fra opvæksten som en uhyre velbegavet skræddersøn der formår, med hjælp fra velgører, at rejse rundt for at finde de sprogstammer, der ligger til grund for alverdens sprog. Vi rejser med ham til Tiflisi Georgien og vi hører om de trængsler han livet igennem har haft for at følge sin drøm og sit mål.

Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om bogen, den er fantastisk fascinerende, men også jeg måtte gennem trængsler før jeg nåede mit mål. Mere end én gang var jeg ved at give op – men er glad for jeg ikke gjorde det. Mit råd til andre læsere må være, at de ikke skal forvente en let tilgængelig og hurtigt læst bog, men skal indstille sig på god tid. Så venter der også en god lille bog, med stof til eftertanke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter