Rosarium af Charlotte Weitze

“Rosarium”s formodede hovedperson er Johannes, der higer efter at blive Johanne. Født i den forkerte krop skal hun meget igennem i livet, før den rette hylde er fundet. Efter mange års studier uddannes hun som botaniker og drager ud i verden for at leve et liv lagt væk fra Johannes, hendes gamle jeg.

Hun drages mod eksotiske blomster og frø, og især mod gamle legender om disse. Hun tager et længere ophold i et nonnekloster i Rusland, hvor nonnerne tilsyneladende laver kun af solens lys og vand, lige som planterne. Denne leveform er inspireret af en legende fra det allerdybeste russiske skov, som vi som læser også får kendskab til bogen igennem. Hos nonnerne møder Johanne en skabning, der ændrer hendes liv for altid. De to sætter kurs mod Danmark, efter omstændigheder der gør, at de ikke kan blive på klostret.

Johanne finder med tiden ud af, at USA må være landet for hende. Hun forlader derfor lille Danmark og 2 små piger, for at fortsætte sin forskning derovre. Vi følger pigerne og deres børn og børnebørn, og hele romanen kulminerer med det store gensyn, da hele familien tager til USA for at fejre mormor Johannes runde fødselsdag. Men Johannes oldebarn Fine er ikke med. Og Johanne er pludselig også væk. Disse 2 begivenheder ser ud til at være ganske skelsættende, ikke bare for den familie vi følger, men også for hele verden.

Denne roman er ikke den nemmeste at anmelde! Ikke fordi den er dårlig, men fordi den er meget kompleks, og vi følger flere personer bogen igennem. Johannes historie er dog den der fylder mest, men klart i fokus er planter og blomster, og hvordan vi behandler naturen. Bogen giver meget stof til eftertanke, da der sættes spørgsmål til selve det at bære liv og skabe grobund for eventuelle nye livsformer.

Lån bogen på biblioteket