0 kommentarer

Postkort til Annie af Ida Jessen

af d. 29. august 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

221

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14899-2

 

Med “Postkort til Annie” har Ida Jessen skrevet en af sine bedste bøger til dato.

Bogen består af 6 noveller, der alle handler om hvor kompliceret forholdet til andre mennesker kan være og hvordan mennesket forholder sig til situationer, der er hårde for psyken.

Samlingens bedste noveller er “En udflugt” og “Mor og søn”.

“En udflugt” handler om et parforhold, der kunne være bedre. Kvinden føler sig degraderet af sin bedre halvdel – han kritiserer bl.a. hendes vennekreds og dømmekraft, men hun bliver i forholdet selvom den usympatiske partner burde sendes ud på en øde ø, hvor han ikke kan genere andre med sin svinske opførsel. Kvindens har håb om det kan blive bedre, derfor bliver hun – selvom hun dermed mister sin selvrespekt.

I novellen “Mor og søn” er den 20-årige søn en ballademager, der terroriserer sin mor. Moderen elsker sin søn og bærer derfor over med, at sønnen sviner hende til, udnytter hendes venlighed – og hun holder hånden over hvad der kunne ligne ulovligheder fra sønnens side. Sønnen virker utilregnelig og gennemsyret ondskabsfuld, og som læser må man tænke over om noget er gået forfærdeligt galt i barndommen siden han er blevet så modbydelig.

Alle noveller beskriver på fineste vis forholdet mellem mennesker. Det er fortællinger om hvor grimt et dyr mennesket kan være – ondskabsfuldt, hævngerrigt og hovent. Samtidigt er det fortællinger om hvor overbærende mennesket kan være når man elsker modparten.

Sjældent har jeg læst en bog, der så overbevisende beskriver menneskets dårlige sider – bogen er konsekvent, velskrevet og sætter mange tanker i gang hos læseren. Det er hård læsning – men samtidig den bedste bog jeg har læst fra Jessens hånd, og jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter