0 kommentarer

Porcelænskvinden af Annegret Friedrichsen

af d. 27. september 2012
Info
 
Sideantal

91

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92895-01-1

 

Annegret Friedrichsen forstår at skabe en medrivende og raffineret historie omkring rengøringsdamen Marthes runde gennem Kunstindustrimuseet. Kierkegaards ”Thi Elskov er Timelighedens, dens skjønneste, men dog Timelighedens skrøbelige Opfindelse” antyder fortællingens tema.

Jf. titelbladet er ”Porcelænskvinden” en kortroman, men den opfylder i ordets bedste forstand kravene til en klassisk novelle, som kendes fra den europæiske og især den tyske tradition. Samtidig kan den også læses som en gotisk fortælling. Handlingen er henlagt til Kunstindustrimuseets samlinger af møbler og kunsthåndværk fra det 18. og det 19. århundrede og strækker sig over et par timer en eftermiddag i foråret 1991. Bygningens forhistorie som det gamle Frederiks Hospital bidrager til at skabe en særlig stemning, som associerer til Lars von Triers Tv-serie ”Riget”. Døde genstande får liv og beretter om begivenheder fra slutningen af 1820’erne.

Porcelænskvinden optræder første gang på bogens side 17. Hun er den ene halvdel af en gruppe, hvis anden part er en ung mand. I montren betegnes den som ”Elskende par, ca. 1827”. Marthe ville foretrække titlen ”Genkendelsen”, og eftersom læseren følger hendes synsvinkel og tankegang gennem hele fortællingen, forekommer den ganske logisk. I glimt ses Flensborg, Lyksborg og Gråsten. Især beskrivelsen af Flensborg er vellykket. Dialogerne fungerer fint, når Annegret Friedrichsen lader porcelænsdamen tale et sprog, som kendes fra samtidens litteratur.

Læseren nærer ikke tvivl om døde genstande som aktører (f.eks. porcelænsfigurer) og kan måske se dem i en allegorisk sammenhæng: Marthes psyke hhv. porcelænets skrøbelighed. Det kan diskuteres, hvem der er mest skrøbelig: porcelænsdamen, som fortæller om sin skæbne og hvorledes hun som ung læste Goethes ”Die Leiden des jungen Werther”, eller Marthe, der i teksten ofte ses som et spejlbillede eller en skygge, men hen mod slutningen fremstår som et helt menneske.

Jf. det fantastiske element rummer ”Porcelænskvinden” fælles stilistiske træk med E.T.A. Hoffmanns fortællinger og H.C. Andersens eventyr. Men især minder titelfiguren om hovedpersonen i Friedrich de la Motte Fouques romantiske fortælling ”Undine” (1811), og man bemærker desuden, at fænomenet ”vand” optræder adskillige gange. I indledningen er det blot en klud, der skal vrides, til slut strømmer vandet ned ad væggene og oversvømmer rummene, for slet ikke at tale om de mange tårer, Marthe og porcelænskvinden fælder.

Annegret Friedrichsen skriver et smukt sprog, som veksler mellem handlingens nutid og det tidlige 1800-tals litterære udtryk

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter