Pleje og omsorg af Katrine Nørregaard

En meget smuk og handy bog i A5-format, lige til at lægge i tasken. Egnet til en togtur, hvor man kan nå at snuppe en enkelt novelle i farten.

Når man får bogen i hånden, tror man, at omslaget er en buket blå roser, men kigger man nærmere, viser det sig, at det er blå futter – de plastikposer, som man tage på skoene for ikke at svine gulvene til. Godt tænkt!

Også novellerne overrasker læseren. Når man læser titlen ”Pleje og omsorg” tror man, at det er nænsomme og skrøbelige noveller, der venter bag de 265 sider. Historier om, hvor svært det er at modtage pleje og hvor svært det er at give den. Et smugkig ind i en verden, der måske bliver ens egen. Men det er det ikke! Det er foruroligende, konspiratoriske og til tider mærkelige historier om relationen mellem mennesker, der har behov for pleje og omsorg og så de personer, der bliver lønnet for at give det til dem – plejepersonale, sosu-hjælpere og pædagoger.

Jeg er lidt forvirret omkring, om bogen har et sigte, eller om det bare er små hverdagssituationer, som forfatteren har oplevet i sit virke på plejehjem og i børnehaver, som hun har spundet historier rundt om. Sten i skoen, der gnaver – og som nu er pakket ind i novellens form.

Her hvor sidste side er vendt, er der to historier, der rumsterer: historien om den gamle mand på plejehjemmet, der er kendt som blotter (pas nu på),  men som den nye plejer kun ser som en ensom gammel mand, der har behov for nærvær. Og herregud, hvis den gamle mand har brug for at lægge sin hånd på hendes lår og få nulret sine ædlere dele, så kan hun vel godt give en hånd med!

Eller den unge kvinde, der starter i en børnehave og er usikker og bange for børnene. Hvordan tackler man lige en hel flok unger samtidig med at man tækkes kollegerne? Og hvorfor må man ikke blive ekstra glad for et barn, hvis det har behov for tryghed.

Min umiddelbare forventning til bogen var noget i retning af ”Så længe jeg skal ind af din dør” af 10 danske forfattere, men det kan Katrine Nørregaard jo ikke gøre for. Desværre slog bogen ikke nogen særlige strenge an i mig, men måske folk indenfor plejefagene vil kunne genkende følelser og situationer i novellerne.

Anmeldereksemplar

lån bogen på biblioteket