266
2010
978-87-7053-382-9
Maskarna på Carmine Street
At miste et lille barn må være det værste. At få et barn mere og også miste det, må være fuldstændig ubærligt! Hvordan nogen kan overleve det og oven i købet med forstanden i behold, er ufatteligt…
Det er ikke desto mindre hvad der sker for Winnie, der er gift med bogens hovedperson Erik Steinbeck, omend hun må lade sig indlægge til behandling i nogle måneder og aldrig bliver den samme livsglade kvinde igen.
Det må være skæbnen, der fører Erik og Winnie sammen, som om de er bestemt for hinanden. Erik er forfatter og Winnie opdager, at han i sin nyeste roman har indføjet et digt, som ord for ord er mage til et hun selv har skrevet. Det viser sig, at de uafhængigt af hinanden har skrevet de samme linjer på samme tidspunkt! Helt utroligt, med mindre man da tror på de højere magter…
Winnie har været gift før, har mistet sin 4-årige datter på tragisk vis og ønsker ikke at få et barn igen. Det sker imidlertid alligevel og de lever faktisk et lykkeligt familieliv; men da datteren Sarah er 4 år bliver hun bortført. Da historien begynder har hun været forsvundet i 17 måneder og anses for at være død. I et forsøg på at få fortiden på afstand, flytter Erik og Winnie fra Europa til New York.
Jeg har aldrig før fattet hvorfor nogen kunne finde New York interessant. For mig har byen virket som en frygtelig stor myretue, truende med al sin kriminalitet, vold og hjemløse mennesker. Men Nessers fine beskrivelse har fået mig til at se nogle spændende sider af dette multikulturelle miljø, med en åbenhed og en stemning af inspiration og kreativitet, en følelse af at være til stede, hvor tingene sker og alt er muligt.
Winnie bekendtgør en dag, at hun er sikker på at Sarah lever, hvorefter hun begynder at opføre sig mystisk. Erik opdager, at hun lyver om hvad hun foretager sig, men tør ikke konfrontere hende med det. En dag forsvinder hun, Erik kommer i kontakt med en gammel detektiv og med hans hjælp får Erik afdækket hendes fortid og hendes færden. Det går efterhånden op for ham, at Winnie måske havde ret..
Nesser er en af mine favoritter. Han har et dejligt, flydende sprog, fyldt med små perler af visdom. Alligevel må jeg sige, at jeg ikke rigtig forstår, hvad han vil med den her bog. Jeg troede først, at jeg sad med en eksistentiel roman om liv og død; men den ender med at være en mystisk spændingsroman. Ikke desto mindre slugte jeg den til sidste side…