De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Operaelskeren af Klaus Rifbjerg

af d. 25. august 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

227

Udgivet

1966

 

På en faglig rejse til Oslo møder professor i atomfysik Helmer Franck operasangerinden Mira Hjelm. Som i så mange andre af livets forhold helmer Helmer ikke, før han har fået, hvad han vil have. De to er som nat og dag: Det massive, danske fornuftsmenneske; det fugleagtige, norske følelsesvæsen. Stik mod al logik forelsker de sig, og nu starter dramaet. For Helmer er lykkelig gift med Ellen, de har to børn, og familien vil han under ingen omstændigheder slippe. Omvendt frister den deilige jente ham over evne…

Helmer er sin elskede Ellen utro på to planer. Dels med Mira. Dels qua dagbogen, som han sniger sig til at skrive i, når det er muligt – og som udgør denne roman. Vi følger Helmer i en deroute, hvor han i tiltagende alkoholtåger mister sin sunde fornuft og svigter alle omkring sig.

Rifbjerg kommer helt ind under huden på den egoistiske Mand, der ser det som sin umistelige ret at tilfredsstille sine lyster, når og hvor de opstår. Lysten til sex, til mad, til vin, til cigarer etc. Helmer ser bestemt ikke sig selv som en foragtelig mandschauvinist, tværtimod, og Rifbjerg forsvarer og forklarer flot mandens bevæggrunde via en troværdig, indre monolog. Når man selv er lykkelig gift, er det uhyggelig let at indleve sig i skismaet mellem plump, dårlig samvittighed og lysten til bare at kaste sig ud i eventyret.

“Operaelskeren” er fra 1966 og er på mange måder hyggeligt altmodisch. Der er isskab i køkkenet og sporvogne på gaden. Man må ryge cigar på flyet og er lidt stolt, når man(d) hjælper konen med opvasken. Og så siger man pænt Goddag og Farvel både til kolleger, kone og elskerinde.

Der drikkes pænt igennem hele vejen til den bitre ende, og sexscenerne er ret eksplicitte. Gad vide, om det alkoholforbrug og det frisind, der er en rød tråd gennem bogen, var så udbredt dengang, eller om det kun gjaldt i forfatterens egne, uden tvivl avancerede kredse?

Klaus Rifbjerg er en kultiveret livsnyder, en eminent iagttager og en original ordjonglør. Om en ældre professor hedder det: “Han drejede sig kalkunsk, det røde hoved anbragt på et tilsyneladende uendeligt gevind.” Om Miras pirrende, studsede kusse: “Golfgræsset på mons.” Og om hovedpersonens foragt for almindelige osepinde, når en havaneser er så langt at foretrække: “Filtercigaretter: Kold mosekonebryg gennem et hygiejnebind.”

“Operaelskeren” er både underholdende og tankevækkende. Kan man forlange mere?

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter