Kodeks af Gudrun Østergaard
143
2017
978-87-93281-65-3
Den stille og indadvendte Jon bor alene sammen med sin syge far. Han er bedste venner med naboen Khalil, der er udadvendt og sportslig. Khalils mor er også syg, og når det bliver for slemt med hende, kommer Khalil ind til Jon.
En aften bliver Jon overfaldet. Pigen Vigga dukker dog op og redder ham fra en alvorlig omgang tæsk, og sådan bliver den retfærdighedssøgende og handlekraftige Vigga en del af gruppen.
Men hadforbrydelser, vold og racisme sniger sig ind overalt, og selv skolen plages af racistisk graffiti. Vigga er rasende over, at lærerne ikke tager det seriøst, mens Jon og Khalil ikke går så meget op i det. Så indføres der pludselig nye undervisningsmaterialer, som skal ensrette (censurere) undervisningen efter den siddende regerings forskrifter, og da klassens populære samfunds- og historielærer kort efter stopper uden forklaring, er Vigga klar til at yde modstand. Men hvor langt må man gå i retfærdighedens navn?
”Kodeks” er en let læst og spændende ungdomsroman, der tumler med nogle af livets store spørgsmål. Det er en fortælling om at følge sin egen overbevisning uanset omkostningerne, og at leve med disse valg. Om prisen på retfærdighed og om venskab, hævn og tilgivelse.
De tre venner er meget forskellige og har også vidt forskellige holdninger til de mange temaer, Gudrun Østergaard introducerer i romanen. Derved bliver emnerne meget elegant belyst fra forskellige synsvinkler, og det fungerer rigtig godt.
Historien udspiller sig i en nær fremtid, og undervejs i fortællingen fletter Østergaard små afsnit ind af Jons tanker, hvor han fantaserer om at være i en dystopisk fantasy-agtig verden. Her kæmper Jon ofte fysisk med de moralske kvaler, han oplever i den virkelige verden. For mig virker det dog i stedet lidt som en afbrydelse af fortællingen snarere end en tilføjelse. Men det er nok en smagssag.
På trods af ovenstående anke blev jeg hurtig grebet af historien. ”Kodeks” er nemlig en roman, der sætter tankerne i gang, og som bliver hos læseren efter den sidste side er vendt. Også selvom man er ovre den første ungdom.
