345
2021
9788740038460
Nio liv
oversat af Anne Matthiesen
1
Når det kræver ni liv, før sandheden kommer frem i lyset
“Ni liv” skrevet af den svenske krimi-forfatter Emelie Schepp starter med, at en video af en ung mand med eksplosiver fæstnet til kroppen dukker op på Youtube. Politiet er på sagen, men inden de kan nå at reagere og finde stedet, er bomben detoneret. Manden er et medlem af et kriminelt netværk, og han er ikke den første fra netværket til at lade livet. Mia Bolander og Patrick Wiking efterforsker sagen, og anklager Jana Berzelius tilkobles herefter sagen. Berzelius’ arbejde er at finde frem til sandheden, men da hun indser, at der er direkte bindeled mellem hende og denne sag, må hun for alt i verden skjule den sandhed, hun har opdaget.
Bogen bygger som hovedtema om bandekriminalitet, og den vold og sårbarhed, det medfører. Derudover også om de børn og unge, der bliver tvunget ind i et farligt miljø, og hvor nemt de kan tilgå miljøet, men hvor svært (næsten umuligt) det bliver at forlade det igen.
Spændende persongalleri med mange forskellige karakter og personlighedstræk, og en handling der er knap så forudsigelig. Plottet er gennemtænkt, det er en medrivende handling. Kort sagt er det her en særdeles vellykket spændende krimi, som man sluger side efter side!
Bogen er nummer 6 i rækken om anklageren Jana Berzelius – historierne der har givet Emilie Schepp anerkendelse hos krimi-fans både på nationalt og internationalt plan. Bogen er egentlig en selvstændig historie og kan derfor læses uden, at man har læst de tidligere bøger. Dog følger man Jana Berzelius, og det giver naturligvis en ekstra følelse af genkendelse og forståelse for, hvordan karakteren Berzelius tænker og agerer, når man har fulgt hendes karakters udvikling gennem de tidligere bøger.
En bog der skal læses af krimi-elskere!
Anmeldereksemplar