Neja og børnefængslet af Vibeke Marx

Neja er en pige som har det svært med at finde sig til rette i sit liv. Hendes mor er arbejdsløs. De kommer til at bo i en lejlighed, som de kun kan være i de næste to år og håbet er nok lidt at finde en lejlighed og et job til Nejas mor, så de bedre kan klare sig.

Neja har en veninde i skolen, Rina. Neja ved ikke altid hvor hun har hende. Men Neja har ikke rigtig andre.
Neja og Rina får en ven, Steven. Han er ked af det fordi hans farmor er ved at dø. De ser hans værelse hos farmoren, som han har malet med nogen dystre figurer og Neja føler at han på en måde inspirere hende, da hun selv maler. Desværre begår Steven selvmord efter hans farmor er død.

Neja arbejder lidt et sted hvor der sælges kager og sandwich mm, nedenunder holder bageren til, og der kommer hun en del ned fordi hun skal feje og hente ting. Der opdager hun, at hun kan komme tilbage i tiden til det børnefængsel der var på stedet. Hun møder gentagne gange en dreng som sulter. Hun tager nogen kager og et brød til ham og ender med at blive fyret for at stjæle. Og hun tør ikke fortælle nogen om sine oplevelser, for hun ved jo godt selv at det vil lyde mærkeligt at hun kan komme tilbage i tiden. Hendes mor får til sidst et job, men så er der problemer med Nejas storebror, og da Neja en dag møder ham, går det næsten helt galt, og da Neja ender med at ringe til politiet opdager hun at hendes mor bliver sur, men hvorfor bliver hun det?

Dette er en opfølger til bogen “Neja og manden i tårnet”. Den har jeg ikke læst, men denne bog kan sagtens stå alene, da det er en historie i sig selv. Dog føles den ikke helt slut, så måske der kommer mere om Neja senere hen?

Jeg ved godt det er en ungdomsroman og at jeg måske ikke er den helt rette målgruppe, men bogen var hurtigt læst og hvis jeg ikke skulle skrive lidt om den, så ville jeg desværre også hurtigt glemme den.
Den bliver meget overfladisk til trods for at Neja har det svært, og til trods for at vennen begår selvmord.
Det er som om der er en distance til det hele, hvorfor man aldrig rigtig føler man kommer tæt nok ind på livet af hovedpersen.

Det er lidt synd for jeg syntes egentlig historien har potentiale, men jeg mangler bare det sidste der gør at jeg fx får ondt af hovedpersonen, eller bliver grebet af hovedpersonens følelser – et eller andet som kunne skabe en kemi mellem læser og hovedperson.

Lån bogen på Bibliotek.dk