Miller og Jansons Daredevil – Bind 1, af Frank Miller og Klaus Janson

Ved tømningen af en stabel flyttekasser i en fugtig stald, fandt jeg for år siden en pose med en stak gamle tegneserier. Og midt i det hele seks bind af Frank Millers ‘Dæmonen’, – tegneserier som jeg aldrig havde læst, kun hørt om. Fuldstændig umulige at få fat i; en ren guldgrube. Nu har Fahrenheit og Faraos Cigarer sluttet fællesskab og udgivet starten af samme serie, plus alt andet Miller har lavet med figuren. Endda i farver.

I 80’erne udkom serien under det danske navn ‘Dæmonen’, og dengang fik vi hele Millers dystre krimi samlet i seks 100 siders magasiner – det var luksus dengang. Og selvfølgelig i sort/hvid. Bindet her har alt hvad Miller lavede med figuren inden, og til med de to første af 80’er magasinerne. Så vi har endnu lidt over 400 sider til gode.

Der er altså godt 200 sider her der mig bekendt ikke før er udgivet på dansk. Måske i Dæmonens eget blad. Og bemærk navnet, ‘Dæmonen’. Skurkene taler netop ofte om en dæmon der angriber dem, hjemsøger dem, og oprindelig hed vor helt netop det: Dæmonen. Et langt federe navn en den amerikanske original, som man har valgt at bruge her.

Jeg mener at have set den første historie ‘En graverende fejl’ om spøgelset der dræber via stedfortrædere og som kan antage fast form for selv at udføre sin ondskab. En ret syret historie, der falder langt fra den afsluttende semirealistiske saga om kampen mellem Dæmonen og Kingpin. Det er den historie der er det absolutte mesterværk, og altså den der kun lige når sin indledning her. Man kan sige at alle de forudgående historier var opvarmningsøvelser, hvor Miller morede sig med at involvere så mange af Marvel forlagets andre figurer som muligt. Derfor kommer Hulk pludseligt væltende, og selvom den grønne amokløber er min personlige favorit, er mødet med Dæmonen lidt fladt; der gik et stykke tid før Miller fandt den rette form. Men så slog det også gnister.