0 kommentarer

Midgårds Beskyttere 5 – Ragnarok af Tanja R. Bisgaard

af d. 15. oktober 2022
Info
 
Sideantal

200

Udgivet

2022

ISBN

9788794244435

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Eriks far er forsvundet, så Erik beder søstrene Astrid og Bodil om hjælp til at finde ham. Sammen drager de tre Midgårds Beskyttere tilbage til i tiden. Denne gang lander de ved Lofoten oppe i det iskolde nord Norge. De kommer lige som der er møde på tinget, hvor Eriks far tager ordet. Han vil føre dværgene i Mørkalfheim i Ragnarok, hvor de skal hjælpe med at bekæmpe jætterne og troldene. Men høvding Un tror ham ikke, hun har talt med Vølven og spådommen siger noget andet. Eriks far vil ikke høre og det ender op i tumult, så Erik må blande sig og nu kan det ikke gå hurtigt nok for de tre Midgårds Beskyttere hvis de skal næ at stoppe ragnarok. Jeg vil ikke røbe mere…men det er en hæsblæsende rejse de kommer ud på og der er ikke tid til fejltrin.

Det er lidt vemodigt at skulle tage afsked med Astrid og Erik, men Ragnarok er den sidste af bøgerne der udgør serien om Midgårds Beskyttere. Det har været en fantastisk rejse vi har vært på gennem de fem bøger, og der er ingen tvivl om at det er en serie der kan læses mere end en gang. Ragnarok er lige så velskrevet  som de første fire bøger og i sin Hardback med god kvalitet hvad papir og tryk angår, fremstår den supper lækker. Hvor de første fire bøger hænger sammen parvis og kan læses som selvstændigt, så er dette sidste bind, den bog der binder alle ender sammen, hvorfor det kræver at man har læst de foregående for at få den fulde oplevelse. Jeg har da også, med stor glæde, genlæst alle fire bøger inden jeg gav mig i kast med Ragnarok.

Med sit lix på 24 (beregnet på side 124) passer det fint til den målgruppe Tanja R. Bisgaard (1972) skriver til, menlig de unge læsere på 9- 13 år, men bøgerne egner sig glimrende til oplæsning for et lidt yngre publikum, og er også til glæde for den voksne oplæseren. Bagerst i bogen er der et glimrende afsnit om de begreber og væsner som indgår i bogen, rigtigt godt tænkt, da nok ikke alle af de unge læsere er lige stærke i den nordiske mytologi.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter