0 kommentarer

Mens vi er af Jesper Wung-Sung

Info
 
Sideantal

110

Udgivet

2025

ISBN

9788702418545

Originaltitel

Mens vi er

Udgave

1. udgave

 

Mens vi er er en novellesamling. For mig læses den bedst lidt efter lidt, fordi der er så meget at fokusere på i de enkelte noveller, at jeg let glemmer detaljerne og i stedet ser det samlede billede.

Det samlede billede er unge mennesker, der er ved at finde ud af, hvor de er i livet, og for nogles vedkommende, hvor de er på vej hjem. Novellerne er meget forskellige, mange er super realistiske, men der er også et par stykker, der er lidt mere omvendte, som i En lille afvigelse, hvor fortællerens Medborger gør hende en tjeneste og minder om paragraf 421, hvori der står, at det er forbudt at holde mennesker.

En af mine ynglingsnoveller fra samlingen er Girafungen, hvor vi møder Kirstine, der er 17 centimeter højere end sin mor Kristina. Kristina har unægteligt givet datteren et navn, der minder meget om hendes eget, og hun lader heller ikke til at ønske, at datteren bliver andet og mere end en kopi af hende selv. Så de 17 centimeter irriterer moren voldsomt. Heldigvis har Kirstine det, “som om jeg er gravid med mig selv”. Og det er vel netop det, det går ud på, når man er ung, gradvist at give fødsel til den person man i virkeligheden er, fremfor den ens forældre troede man var. Og for Kirstine er det en hård fødsel, for mor er en meget dominerende kvinde, der har hang til at fokusere på de aspekter, som datteren på ingen måde kan gøre for, eller kontrollere. Så meget desto mere befriende er det, at Kirstine ved novellens afslutning konkluderer, at hvis hun skal være oplægsholder lige som sin mor, “men så må de justere på mikrofonstativet, når hun går op på talerstolen.”

Et andet blik på den samtid de unge mennesker befinder sig i får vi i For samfundet skyld, hvor Oliver, hans mor og hans lillebror Hubert er flyttet ind i  Samfundssøjlerne, hvor Rektor minder Oliver om: “Men man skal altid spørge sig selv: Er det nok? Gør jeg nok for fællesskabet?”. Og det gør Olivers mor bestemt, hun har to jobs og kæmper hårdt for at bidrage. Oliver bidrager også det bedste han har lært, men med Hubert er det en anden sag, han er nemlig ikke som folk er flest. Hubert og farens forsvinden giver voldsomme minuspoint, men Oliver drømmer: “Han tænker på, hvordan han får et godt job, hvordan både han og Ina tjener nok point til at have Hubert boende sammen med dem uden at ende i uoverskuelig gæld. Han ser for sig, at moren også flytter ind hos dem” Desværre har Ina andre drømme, der kræver, at Hubert bliver Fritaget. Hvad der sker, med de kronisk udgiftstunge borgere er der ingen der ved, blot ved man, at man aldrig ser dem igen, når de er blevet afleveret på Hovedkontoret, for at blive fritaget. Oliver lever desværre i et samfund hvor hans verden ser anderledes ud end han ønsker det, for “Hvorfor giver det ikke pluspoint at have sol i sit hjerte, når man tænkte på sin lillebror?”

Mens vi er er bestemt læseværdig.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter