Mary af Aris Fioretos

Maria hedder hun, kaldes bare Mary. Mary, den reserverede. 23 år. Studerer arkitektur på sidste år ved universitetet, specialet er flerfamilieboliger i urbane miljøer. Bor på et lille loftsværelse med kæresten Dimos, som endnu ikke ved, at Mary venter hans barn. Livet er enkelt og godt.

Men ak. Årstallet er 1973, vi er i Athen, og militærjuntaen holder det græske folk i et jerngreb. Dimos er blandt lederne for et studenteroprør, Mary sympatiserer, men gør ikke meget væsen af sig. Trods alt er hendes brutale far kaptajn blandt fjenden på “den anden side”.

Studenterne besætter universitetet, militæret slår kontra, Mary arresteres og interneres først i et fængsel i byen, siden på dét, der kaldes Rotteøen. Stakkels Mary. Hun nægter at angive sin kæreste, hun siger ikke en lyd. Systemets svar er tortur, voldtægt, elektrochok, vilkårlige ydmygelser, udsultning, isolation…

Smerten, der fremmanes, føles ægte. Fioretos sandsynliggør flot, hvordan en spinkel, polioramt kvinde overkommer måneders mishandling uden at bryde sammen.

Ville jeg kunne klare det, spørger læseren sig selv. Og svaret er ja. Ved at gøre som Mary; trække sig ind i et indre rum hinsides smerten, helt systematisk tænke på noget andet: Stunderne med kæresten Dimos; opgøret med forældrene; den lille ”abrikos”, ”mandarin”, ”sol”, der vokser inden i hende.

Med løjerlige ord og dulmende metaforer giver Fioretos sin hovedperson – og den udmattede læser – et frirum, ”en diapause”, når virkeligheden bliver for påtrængende.

I fængslet i Athen inviterer Marys bødler til ”bønnemøde”, dvs. slag oven i hovedet med en tung bog, indtil halsen, rygsøjlen og resten af kroppens muskler er hvidglødende af smerte. De byder på teselskab med kager; teen er slag med en kæp, kager er efterladenskaberne, når de har voldtaget hende. De forærer hende ”politijuveler”, blå mærker rundt om hals og håndled. Og så får hun et ophold i ”Vaskemaskinen”, et aflukke så lille, at man kun lige kan bevæge hovedet.

På Rotteøen, hvor størstedelen af handlingen foregår, skal hovedpersonen og fire andre kvinder rengøre en forladt militærforlægning, som muligvis skal bemandes igen. Ensformigt arbejde med alt for små rationer af mad og den endeløse lyd af havet, der gnaver i klipperne udenfor. Andre gnavere høres også. Og lystne mænd.

Kommandanten og hans håndgangne soldater på Øen prøver at knække Mary. Men hun holder tand for tunge, fortæller ikke om kærestens kommunistiske sympatier, røber end ikke sit eget navn. Tavshed er hendes svar på alle spørgsmål, tankerne hendes foretrukne tilflugtssted.

Fioretos viser, hvordan den indre verden let kan udkonkurrere den ydre, hvis omstændighederne er til det.

Lån bogen på biblioteket