0 kommentarer

Manden som elskede dukker af Jean-Charles Kraehn

af d. 11. april 2023
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

1997

ISBN

87-7825-489-2, 90-344-2120-1

Originaltitel

tekst og tegninger af Jean-Charles Kraehn ; farvelagt af Patricia Jambers ; oversat af Per Vadmand

 

I en halvstor fransk sovebys caféer, udser en forstyrret ung mand sig sine kvindelige ofre, som han derefter bortfører og leger dukkelege med. En dag napper han forretningsmanden Gils kone. Gil går politiet på dørene, følger dagligt op, indtil en ung kvindelig betjent venligt hjælper ham lidt på vej. Det siger sig selv at de to kommer til at arbejde sammen, men at det er til at forudsige gør ikke spor for tegneserien scorer point på flere fronter: Persontegningen opnår rigtig meget på få sider med få midler. Det er måske en fordel at manuskriptforfatter og tegner er én og samme mand. Den usagte pagt mellem Kraehn og hans læser er klar og overholdes nøje. Man kan mene at den semirealistiske tegnestil er en smagssag. Den giver et knap så mindeværdigt indtryk, men gør samtidig at billedsiden er lækkert nem at læse. Ergo er den et stort plus.

Historien afrundes og samtidig er der tråde der følges op på i senere bind. For nuværende findes der otte på dansk.

Alt i alt en fed, fed krimitegneserie. I bedste 90’er filmstil, tænk “Blodrøde floder”(baseret på Grange’s fantastiske roman) og “Se7en”. Ikke helt ligeså ond som de to nævnte film, men stilen er den samme. Dryp lidt “Dirty Harry” i, så er den der.

Genudgivelse. E-voke, er i der? 🙂

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter