0 kommentarer

Liv og legeme af Elsebeth Egholm

af d. 13. maj 2012
Info
 
Sideantal

382

Udgivet

2008

ISBN

978-87-567-8863-2

 

Udover at være en god kriminalroman så rejser denne bog nogle vigtige samtidsproblemer, som den tænksomme læser kan overveje. Indenfor medicin kan man gøre så mange ting som det almindelige menneske ikke får mulighed for at tage stilling til før det overvælder een.
“Livet er egentligt så enkelt. Det er et spørgsmål om rigtigt og forkert.”
I bogen er det problematikken om transplantation som diskuteres: bør en mand som er dømt for mord og som sidder i fængsel, komme på transplantationslisten? Eller en 22-årig, som fik en transplantation men som ikke passede sine behandlinger så den transplanterede nyre er ødelagt og han er i dialyse flere gange om ugen – bør han komme på venteliste til en ny transplantation?

I bogen forekommer ‘scandiatransplant’ som et skandinaviske samarbejde, der fordeler lovligt donerede organer fra døde til de bedst egnede patienter; dvs. der er venteliste. Det er forbudt at sælge og købe organer i følge loven. Janos Kempinski er lægen med ansvaret for at man følger loven etisk og demokratisk. Han mener at en patient er en patient og det bør ikke indgå i overvejelserne, om han sidder i fængsel eller hvad han er dømt for.
Men så bliver han forelsket og tager sin elskede til en tidligere studiekammerat, som allerede som studerende udviste uetisk opførsel og er en læge som Janos ikke stoler på, men da hans elskede er nødt til at have transplanteret en hornhinde går han alligevel til denne tidligere studiekammerat som for 200.000 kr. transplanterer en ulovlig hornhinde, der gør hende meget syg. Oveni kræver øjenlægen at hans datter, som har nyresvigt, skal rykkes op på transplantationslisten.

Det rejser jo så et spørgsmål om hvordan samfundet vælger vores læger og hvem der skal være ansvarlige for sådanne programmer. Er en transplantations læge “doktor Død” eller “doktor Liv”? Som regel skal en patient jo dø før en anden kan blive transplanteret eller få ‘genbrugs organer’ for at kunne forsætte sit liv.
Dictes bortadopterede søn har fundet hende, men er fængslet og han spiller på Dictes skyldfølelse og forlanger at hun skal give ham en nyre; skal hun det eller ikke?

I bogen har en ny vævslovgivning ændret, hvad man må tage eller ikke tage fra afdøde med eller uden tilladelse fra de efterladte. Det har åbnet for et illegalt marked for væv fra afdøde som fjernes ulovligt dvs. stjæles og for store pengesummer bliver transporteret videre til udlandet.
To mennesker bliver dræbt i forbindelse med ulovligt salg af dødt væv som øjne og knogler, desuden er der højreorienterede nazister, racistisk opførsel med undertrykkelse af kvinder. Endnu er to andre dræbt på samme måde i udlandet.
Dicte og Wagner opklarer tingene.

En god bog – nyd den – den har et godt plot og opmuntrer til at tage stilling til nogle spørgsmål, som man ikke når at beskæftige sig med i det daglige. Det kan ikke gores bedre.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter