Lejligheden af Lucy Foley

Ben og Jess er søskende, med kom da deres mor døde blev de splittet i fosterfamilier, Ben fik en rig familie som gav ham en uddannelse, han er freelancer for en avis og er i Paris for at undersøge det næste scoop. Jess var ikke heldig, kom i forskellige familier som ikke tog sig af hende; hun er nærmest flygtet fra den bar hvor hun arbejdede og besluttede sig til at tage til Ben. De har holdt kontakt men ikke hele tiden. Da Jess ankommer til Bens lejlighed er han der ikke, selvom han et par timer tidligere havde tekstet hende, at han ville være der. Hans lejlighed er i en bygning for rige mennesker; Jess forstår ikke hvordan han har råd til det. De andre beboer er ikke venlige, nærmest det modsatte.

Bogen er inddelt i kapitler, der er over 90 kapitler! med overskrift alt efter i hvis hoved vi nu befinder os, det er især i Jess men alle beboerne i bygningen inklusive concierge. Bogen er opbygget ligesom i den forrige bog jeg læste (Enken af Fiona Barton); en opdeling jeg ikke sætter pris på fordi det distraherer at det hele tiden skifter, jeg mistede fornemmelsen af kontinuitet, da skrivningen ikke skifter alt efter hvem der taler.

Jeg havde set frem til at læse om nogle steder vi havde været da vi besøgte Paris; men det var der ikke, denne bog kunne have været udspillet hvor som helst. Jeg tror ikke forfatteren kender Paris overhovedet.

Problemet for Jess, vores hovedperson, er at finde Ben, hvor er han? hvad skete der og hvorfor? Der er blod på katten; er det mord?

Det er nogle højst uinteressante personer, hele plottet synes jeg er fortænkt, usandsynligt, egentligt ganske ulogisk. Bogen er alt for lang kunne let være skåret ned til halve uden at det havde taget skade, måske det havde været bedre.

Dette er ikke en forfatter jeg vil læse igen.

Lån bogen på biblioteket