0 kommentarer

L. af Erlend Loe

af d. 25. juni 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

489

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-05905-2

Originaltitel

L (norsk)

 

“Jeg ser menneskenes liv her på jorden som et endeløst stykke gruppearbejde. Opgaven der blev formuleret i tidernes morgen, lyder som følger: Forklar det, I ser omkring jer. Find ud af, hvordan I på bedst mulig måde kan organisere jer og tage naturen i brug. Beskriv med jeres egne ord, hvordan det er at være menneske. Find ud af, hvordan det hele hænger sammen, og hvorfor I er her. Tag den tid, I behøver.” – fra bogens bagside.

Erlend Loe er 29 år gammel. Stor og stærk. I god form. Han længes efter at udrette noget i verden, længes efter en gang for alle, at sætte sit hjemland Norge, på verdenskortet. Norge er blevet opbygget uden at Erlend havde nogen del i det, og han fremkommer derfor i stedet med en fuldstændig vanvittig teori om, hvordan de polynesiske øer blev befolket. Hans mål er at foretage en videnskabelig ekspedition til øerne, for at dokumentere sin teori, og dermed en gang for alle, at sætte Norge på verdenskortet som det land, der udklækker dygtige videnskabsfolk.
Gennem lige dele udspekulerthed og sort uheld, skaffer han det nødvendige økonomiske fundament til at gennemføre ekspeditionen, og sammen med en flok jævnaldrende, drager han ud for at bevise sin teori.

Når man kender Erlend Loe, ved man også, at der er lagt op til en grotesk læseoplevelse. Og den udebliver da heller ikke. Men ud af alt det groteske, vokser stille og roligt en række hændelser der alle når dybder som maner til eftertanke. Alt bliver endevendt. Forholdet mellem mennesker, forholdet mellem nationer, styreformer, religion, kunst og det der ligner.
Det er den gode gamle traver med menneskets evige søgen efter meningen med livet, i en vanvittig indpakning. Det er Erlend Loe som vi kender ham.

En anbefalelsesværdig læseoplevelse med dybde og rå mængder af humor.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter