0 kommentarer

Kridtmanden af C.J. Tudor

af d. 1. december 2020
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

320

Udgivet

2018

ISBN

978 87 02 27845 3

Originaltitel

The Chalck Man - oversat af Steffen Rayburn-Maarup

Udgave

2. udgave

 

Wow, sikken flot og velskrevet krimidebut af engelske C.J. Tudor! Efter sigende blev bogen solgt til 38 lande, før den overhovedet udkom.

Handlingen krydsklipper mellem 1986, hvor Eddie og hans fire venner er håbefulde unge mennesker på 12 år, og 2016, hvor de er i starten af 40’erne og betydeligt mere desillusionerede.

De fem venner har fundet ud af sende hinanden kodede beskeder ved hjælp af farvekridt, som de tegner med på asfalten foran hinandens huse. ”Vi mødes på legepladsen.” ”Vi mødes i skoven.”

Men pludselig begynder en eller anden at bryde ind ved at tegne med hvide kridt, og disse tegninger er noget mere makabre. Og ganske rigtigt, så har vi balladen: Begivenhederne løber fra de raske drenge.

En pige kommer slemt til skade i forlystelsen Tekopperne i det lokale tivoli. En pige findes død og parteret i skoven, som aldrig bliver så sjov en legeplads længere. En dreng drukner i floden. En dreng bliver slemt kvæstet i en trafikulykke.

En egentlig ganske flink lærer, der uheldigvis er albino og ser mærkelig ud, mistænkes for nogle af ugerningerne, og Eddie, som vældigt godt kan lide læreren, kommer ufrivilligt til at bidrage til hans fald. Eddie har nemlig en mani med at stjæle småting og indlemme dem i sine samlinger. Og en dag stjæler han det helt forkerte.

30 år efter modtager Eddie, der nu selv er lærer og lidt for tørstig, og hans venner hver et brev med en tegning af en kridtmand. Og så begynder tingene igen at gå galt; gruelig galt.

C.J. Tudor inddrager uhyggelige drømme og hjernens ubegribelige krinkelkroge i sin gotiske historie. Det gør handlingen fuldkommen uforudsigelig og tilfører en vældigt interessant dimension til noget, der ellers kunne ligne en regelret krimi.

At forfatteren ikke ligefrem tror på gud og hendes menneskelige repræsentanter udgør et selvstændigt krydderi i ”Kridtmanden”. Som troende agnostiker sætter jeg stor pris på netop dette aspekt.

Slutningen gætter du aldrig, så er det sagt! Det er selvfølgelig et plus i denne genre, men jeg synes måske, det hele bliver lige lovligt fantasifuldt for at skabe overraskelseseffekten. Døm selv.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter