0 kommentarer

Klara og Solen af Kazuo Ishiguro

af d. 16. juni 2021
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

352

Udgivet

2021

ISBN

9788702308914

Originaltitel

Klara and the Sun - oversat af Claus Bech

Udgave

1. udgave

 

Klara har et gennemført venligt væsen. Omsorgsfuldhed og høflighed er de mest gennemgående træk ved hende. Selv om hendes verden oftest opleves i kvadrater, er hendes indsigt i menneskers indre stærk, og hendes observationer og konklusioner intelligente.

Klara er sat i verden for at afhjælpe menneskers ensomhed. Hun er en robot – en type KV – ikke af den nyeste generation.

I lang tid står Klara i butikken og venter på at komme frem på vinduespladsen for at blive set og valgt – og nyde godt af Solens milde næring og energi. Fra den tilkæmpede vinduesplads oplever Klara i flere tilfælde, hvordan Solens særlige gaver udretter mirakler for mennesker ude på gaden.

Langt om længe bliver Klara købt og kommer hjem til Josie, en ung pige, der er alvorligt syg. Gennem Klaras øjne – til tider firkantede gitter – lærer vi Josie og hendes omgivelser at kende. Nogle gange som en glad teenager, der går til virtuel undervisning via sit ”rektangel”. Eller som har besøg af nabodrengen Rick, der er en af de ”uløftede” (ikke genetisk modificerede, fra en slags lavere kaste). Andre gange oplever vi hende som den svagelige sengeliggende pige, der end ikke har kræfter til at stå op til morgenmaden.

Romanen har flere fremtidselementer i sig, men ikke mere end at læseren kan relatere til det seneste år med ændret virtuel adfærd, som følge af corona-epidemien. I Josie’s verden er virtuel undervisning og samvær en stor del af tilværelsen – måske deraf behovet for de intelligente robot-venner i hjemmet, som skal afhjælpe ensomheden. Paradoksalt nok!

Men Klara er ikke kun et bundt algoritmer bag et kvadratisk glassyn. Hun forstår faktisk Josie og hendes mennesker, og hun blander sig uopfordret, hvis det er nødvendigt.

Klara og Solen er en virkelig særlig læseoplevelse. En ”renset” verden, med få og vigtige ”komponenter” – symboler. De visuelle beskrivelser og dialogerne er mange og kan af og til opleves lidt omstændelige, men samlet set er de med til at opbygge et næsten filosofisk undersøgelsesrum for menneskers natur og handlinger og stille spørgsmål til vores formål med de teknologiske fremskridt og til indholdet af vores menneskelighed.

Der er på en gang noget friskt, rørende og uskyldsrent over romanen, samtidig med en underliggende melankoli, f.eks. i form af Solens stoiske stråler, der smalner verden sammen til et lidt minimalistisk scenerum.

Kazuo Ishiguro fik nobelprisen for litteratur i 2017.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter