Jokeren og tyven af Victor Maymudes

Victor Maymudes var Bob Dylans mangeårige ven og tourmanager ved flere turneer. Desværre døde han i 2001, midt i arbejdet med denne bog, men heldigvis efterlod han 24 timers materiale, hvor han havde indtalt sin historie på bånd, så sønnen Jacob Maymudes kunne færdiggøre bogen 13 år senere. Han gør det med en blanding af sine egne betragtninger og historier fra sit eget liv, til at lade faderen fortælle fra sine bånd.

Dylan og Maymudes mødtes allerede tilbage i 1961, da Dylan’s karriere lige var startet. De blev hurtigt nære venner og Maymudes blev tourmanager på de første turneer og indtil Dylans motorcy­keluheld i 1966. Herefter er der kun sporadisk kontakt til Dylan, for hvem han dog bygger et hus, og de besøger hinanden indimellem. Samarbejdet genoptages i 1987, hvor Maymudes igen bliver en slags manager, indtil det endelige brud i 1999.

Jeg tror, at man skal være inkarneret Dylan fan for at finde denne bog interessant. Det har jeg selv været i hen ved 35 år, siden jeg som 10 årig fik et bånd med ‘Slow Train Coming’. Der er skrevet hundredvis af bøger om ham, jo mere sky og tilbagetrukket Dylan har været, jo mere vampyragtige bliver vi fans, og suger til os af viden om ham.

De to venner har engang aftalt, at hvis en af dem døde, så skulle den anden skrive en erindringsbog fyldt med løgne. Maymudes bog synes dog at være fyldt med rigtig underholdende historier og her­lige anekdoter. Især historien om Dylans berømte introduktion af marihuana til The Beatles bliver belyst på en helt anden måde end tidligere. På samme måde er der en fin historie om, hvorledes san­gene til albummet ‘Another Side of Bob Dylan’ blev til.

Sønnen nævner et sted, at mange af faderens erindringer om venskabet og tiden med Dylan er gået tabt. Maymudes selv kunne ikke huske dem længere. Der blev også røget betydelige mængder af pot og indtaget LSD, så måske ikke så underligt, at nogen af minderne er falmet hen over årene?

Jeg fandt bogen yderst underholdende og godt skrevet. Jacob skjuler ikke faderens skavanker, men giver et hudløst indblik i hans liv på godt og ondt. Han var en god og tro ven, der har været Dylans skygge i mange år, og han har skær­met ham fra mange uønskede episoder. Bruddet mellem dem i ’99 var endeligt, og det nævnes lidt bittert, at Dylan overhovedet ikke omtaler Maymudes i sine egne erindringer, ‘Krøniker bind 1’, fra 2004. Et lidt trist faktum.

Det kan anbefales, at læse bogen mens man hører Dylanradio i hovedtelefonerne!