Jeg så et menneske af Owen Sheers

En mærkelig bog. Efter at have læst den, ved jeg ikke, hvorfor den har denne titel. Hvad er det for et menneske, som ”jeg” så?

På forsiden annoncerer The Times, at det er en intens og intelligent pageturner. Det kan jeg ikke genkende. Faktisk er det en slow-moving historie, om sorg, fortielse og skyld.

Michaels kone, som er journalist, er blevet dræbt af en amerikansk drone under sit arbejde med at lave en dokumentarfilm i Pakistan. Michaels sorg er tung og dyb, og han beslutter sig for at sælge deres hus i Wales og flytte til London.

Her bliver han venner med naboparret Josh og Samantha og deres to små piger og bliver introduceret til deres venner og glider umærkeligt ind i familien som hygge/skygge-onkel.

En dag skal han hente en skruetrækker hos naboerne, men da han kommer til huset er det ulåst og der er tilsyneladende ikke nogen hjemme. Da han går fra rum til rum for at afsøge huset, hjemsøger hans sorg over hans afdøde kone ham, og han drages til at gå op i parrets soveværelse, hvor han ikke har været før. Han føler, hans kone er til stede og kalder på ham.

Uden at afsløre for meget, sker der en ulykke i huset, mens han er oppe i soveværelset, og han flygter fra huset og nægter efterfølgende at have været der.

Jeg forstår ikke rigtig, hvad forfatteren vil med historien – og er usikker på, hvad temaet egentligt er. Måske en historie om, hvordan man tackler en stor sorg, måske en historie om, hvordan et øjebliks forkert valg kan ændre alt, måske noget helt tredje.

Historien rørte mig ikke, måske fordi jeg ikke gik ind på historiens præmisser og ikke lod mig fange af stemningerne, men stod uden for og så ind i romanen.

Tekstmæssigt er bogen velskrevet og let at læse, men jeg undres stadig over, hvem det menneske var, som “jeg” så. Jeg så det ikke.

Lån bogen på biblioteket