I slangens vold af Clare B. Dunkle

Tredje og sidste del i trilogien “Det skjulte rige”. De to første bøger i serien er nogle af de bedste fantasy bøger, jeg har læst, så jeg må indrømme at jeg har glædet mig til denne fortsættelse i rigtig lang tid.

Miranda er netop kommet til Varylien, noget hun har glædet sig til gennem hele sin opvækst da hun har længtes efter at være i nærheden af Marak, varylerkongen som Miranda har et nært og fortroligt forhold til. Det er hendes skæbne, at hun skal giftes med Maraks søn Kattepote, og kongen har derfor gennem hele hendes barndom forberedt hende på livet hos varylerne. Men ikke engang Marak har kunnet forberede hende på det, der kommer til at ske.

“Miranda nærede ét enkelt stort ønske i sit fortvivlede hjerte, nemlig at hendes barndom snart var forbi. Når hun blev stor, kunne hun tage med Marak til hans rige og omsider undslippe sit ulykkelige liv. […] det var kun få uger siden, Miranda ankom til varylernes huler, og nu forlod hendes elskede beskytter hende. Hun stod i gangen uden for tronsalen og prøvede at fatte, hvad det betød. De få varyler, som Marak havde ladet hende møde i kongeriget, kunne ikke tilnærmelsesvis erstatte ham. Han havde været hele hendes verden fra hendes tidligste barndom, og i morgen skulle hun se ham dø.”
(side 12 og 13)

Miranda kender ikke Kattepote og er heller ikke vandt til at opholde sig under jorden, hvor varylerne lever. Det er derfor forståeligt, at hun bryder sammen, da hendes faste holdepunkt ikke længere er til stede, nu hvor hun endda skal være dronning i dette nye og ukendte rige.

Inden brylluppet når at finde sted, sker der noget, som giver det hele en uventet drejning, og får Mirandas fremtid til at smuldre. Der dukker en alfeleder op. Varylerne havde ellers troet, at de alfer Seylin fandt i bogens anden del, som fandt sted 30 år tidligere, havde været de sidste. Denne nyopdukkede alfeleder har gennem tyve år samlet en flok, og han indkalder varylerkongen til et fredsmøde i håb om at Marak og Kattepote vil underskrive en traktat. Nir, som alfelederen hedder, ønsker et løfte fra Kattepote, som går på at kongen lover ikke at tage nogen brude fra alfeflokken i Nirs regeringstid. I tilgift mod dette løfte kan Kattepote vælge en hustru blandt alferne, og da nyt blod betegnes som vigtigere end noget andet, for varylernes overlevelse, tvinges Kattepote ud i et meget svært valg. Han er nemlig kommet til at holde af Miranda og hun af ham.

Konflikten mellem varyler og alfer står pludselig i lys lue, og Miranda er midt imellem de stridende parter.

En fabelagtig historie med masser af overraskelser og jeg kan kun sige, det er en flot afslutning på serien. Har I endnu ikke læst bøgerne, kan I godt glæde jer.

Lån bogen på biblioteket