0 kommentarer

Hyrder på bjerget af Anne Fortier

af d. 4. september 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

666

Udgivet

2011

ISBN

87-595-2453-7

 

Marie er cirka 18 år, og flytter fra moren i Holstebro, da hun skal læse i Århus. Hun er dog ikke alene i den store by, for hun flytter ind hos onklen Thomas, som hun imidlertid aldrig før har set. I en lille kreds omkring denne mærkværdige onkel møder Marie et væld af mennesker, som alle er mere eller mindre vanvittige, og snart befinder vores unge Marie sig midt i en syndflod af spørgsmål med et hav af usandsynlige og sandsynlig svarmuligheder.

Af de mest tydelige spørgsmål, der kunne optræde i Maries undringsbog skal blot nævnes nogle få:
Er onkel Thomas i virkeligheden ven eller fjende?
Hvor mange grupperinger er der lige, som gerne vil have fat i landet Atlantis?
Er Joe blot en almindelig udvekslingsstuderende som tilfældigvis er utrolig tiltrukket af Maries freoner?
Hvem er det Maries mor har malet, der ligner Marie så meget?

I bogen vikler et umådeholdende stort persongalleri sig sammen, og af og til minder handlingen mest af alt om en episode af “Soap”, hvor målet jo klart var at forvirre os alle. Som læser bliver jeg en smule træt af al den væven frem og tilbage mellem mulige og umulige teorier om, hvad det i virkeligheder er der sker omkring Marie, og hvorfor der er så mange mennesker, der gerne vil have hende i deres varetægt.

Når bogen alligevel får tre stjerner er det på grund af to ting:

-Efter en udflugt helt ud på overdrevet kommer handlingen heldigvis tilbage på sporet og forekommer faktisk næsten at give en smule mening ved bogens slutning.

-Bogen er skrevet i et helt fantastisk og fornyende sprog, præcis sådan som jeg er tilbøjelig til at tro at en attenårig ville formulere sig. Således siger Marie om det modsatte køn:

“Jeg havde hidtil kun – hvis man ser bort fra sanglege og skolekøkken – rørt ved drenge ved en fejltagelse. Gennem hele mit uddannelse havde mandekønnet stort set ikke repræsenteret andet end uorden, larm og flabethed i form af fire fuldstændig ukoordinerede strimler spaghetti og en melbolle. Når man skulle gå i rundkreds var deres hænder altid klistrede.
Hvordan menneskeheden i det hele taget kunne forventes at gå ud og mangfoldiggøre sig selv på dét grundlag var mig generelt en gåde.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter