Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk? af Ole Meldgaard

Jeg læste for nylig “Manden der opdagede han ikke eksisterede” af Svend Åge Madsen, hvor jeg bagefter fik den tanke, at det ret sikkert måske havde været den bedste novellesamling jeg nogensinde havde læst. Nu efter jeg har læst Ole Meldsgaards “Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?” sidder jeg med den samme følelse igen, de to bøger giver hinanden kamp til stregen.

Ole Meldgaard har tidligere skrevet til TV, film, teater og radio, men “Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?” er hans debut på bog, og den er faktisk fantastisk.
Novellerne omhandler parforholdets dynamik og facetter, og sætter et særligt fokus på menneskers måde at være sammen på, og at forholde sig til hinanden og sig selv, ikke mindst.

Der er de allerførste spæde kejtede trin i nyforelskelsesstadiet, som i novellen “Mor er død. Sikke et held” hvor kærligheden får en uheldig start, men under alle omstændigheder en start, at komme videre på.

Det gælder også i novellen med samme titel som bogen, den novelle er den første i bogen, og rammer som en hammer, selvom man morer sig fint under læsningen. Den er mere end genial. Nu fremhæver jeg to stykker, men jeg kunne sagtens tage flere, da de alle hver for sig er ret unikke.

Der er også titlen “Den slemme stuepige” som skal nævnes. Den handler om et parforhold, der pludselig udvikler sig, da det er nødvendigt og derfor uundgåeligt, hvis ikke det skal slutte. Den kan man lige tænke over. Nogle gange er de store beslutninger baseret på meget enkle handlinger.

Egentligt burde man fremhæve alle novellerne en efter en, men det er også måske lige at overgøre tingene lidt. “Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?” er stærke sager, men da novellerne samtidig er så knivskarpe og utroligt velskrevne og satiren så intelligent, så sluger man dem gerne en efter en. Det er ikke noveller der blot går ind og ud og væk. Flere af dem kom jeg til at tænkte på i ugen der fulgte efter læsningen. Det er jo Fantastisk i sig selv.

Lån bogen på Bibliotek.dk