Hinkeleg af Julio Cortázar
490
2017
978-87-92064-16-5
Rayuela - oversætter: Rigmor Kappel Schmidt
1. udgave, 2. oplag
Hinkeleg af Julio Cortázar (1963) fortjener en særlig plads i sydamerikansk litteratur, et litterært monumentalt eksperiment.
Bogens kapitler kan læses enten 1) i almindelig rækkefølge fra 1 – 56, eller 2) labyrintisk ved at starte med kapitel 73 og følge den anviste rækkefølge, som angives ved slutningen af hvert kapitel. For bredere indsigt i bogens dybde anbefales begge læsninger.
Horacio Oliveira har i årevis levet et nomadisk flugtliv med hans indre dæmoner i søgen efter hans identitet. Han tager til Paris og møder La Maga, men er fængslet i den opfattelse, at han er en fiasko og i en håbløs kamp mellem hans egen valg og fravalg.
Bogens fortæller vinkel pendulerer igennem flere kapitler. Den består ofte primært af dialoger, som læseren selv må udrede, hvilket gør Hinkeleg til en litterær rejse i filosofiske debatter, subjektets positionering af sig selv i forhold til andre samt andres positionering af subjektet, samt kunst- og litteraturdebatter. Den er et gigantisk, farvestrålende litterært billede af hovedpersonens indre, langvarige konflikter. Oliveiras indre dæmoner er som syre, der ætser huller i alle hans forhold. Undertiden indser han i småbidder hans uhelbredelige mistro, manglende empati og forståelse for andre, men kun længe efter skaden er sket.
Hvordan kunne jeg ane, at det, der lignede en lodret løgn, var sandt […], da madame Léonie læste i min hånd, […] ”Hun bærer på en lidelse. Hun har altid lidt” (21).
Oliveira referer til Magas fortælling om mulatten Ireneo, som Oliveira, der mangler empati for andre, ikke troede (185) var en sandfærdig historie. Han begær Maga, siger han, men nærer ikke kærlighed til hende (53). Først flere år efter igennem Talita indser han, at han var forelsket i Maga (411). Eller var han?
Hinkeleg hinker igennem Oliveiras noget bizarre tankegang, som Cortázar genial demonstrerer i kapitel 34 ved brug af sproglige og typografiske eksperimenter. Umiddelbart kunne man tro, at der må være sket en grufuld redaktions fejl i bogen eller at Oliveira er på euforiserende stoffer, der spiller puds med hans kognitive processer, men dette kapitel er så genialt unikt, at det skal opleves.
“Jeg havde ikke været i Madrid siden Gonzáles Bra
syltetøjsmad, og du så sad ved vinduet med en rædsom
vos tid, og mine første indtryk af byen var en behagelig
mammutroman i hånden, somme tider græd du endda,
overraskelse. Jeg beundrede de smukke, nye bydele med
ja, du græd, det kan du ikke benægte, fordi nogen lige
god plads, de hurtige transportmidler, de forskønnede
var blevet halshugget, og du klamrede dig til mig og ville”
Hinkeleg er en multisproglig identitetskonfliktfyldt roman, hvor kulturelle elementer, f.eks. den argentinske drink mate får betydning i relation til nationalidentiteten. Via dialogerne bydes der på vandringer i verdenslitteraturen, politiske referencer, filosofi, kunst, kultur og jazzmusik.
Hinkeleg er et værk i topklassen.
