286
2015
978-87-638-4137-5
2. udgave
Lejla var tæt på at drukne sidste sommer. Siden da har hendes forældre begge været en blanding af overbeskyttende og opmuntrende. Og skilt.
Så da Lejla skal med på krydstogt for at fejre sin mormors og morfars guldbryllup er hun bestemt ikke begejstret, men nærmere urolig, for siden ulykken har verden ikke været normal, og selv om natten er det ikke muligt for Lejla at finde ro:
“Jeg går på toilettet. bagefter går jeg tilbage i seng. Prøver at sove, men er samtidig bange for det. Jeg er bange for drømmen. Og sangen … den er til at blive sindssyg af. Den gør mig så bange. Men samtidig er den så smuk. Den kalder mig til havet. Og i morgen tidlig er det lige præcis havet, jeg vender tilbage til.”
Men på krydstogtet er det ikke kun havet, som Lejla vender tilbage til. Også Seth, som virker svagt bekendt og overmådeligt tiltrækkende er med på skibet. Seth, som hurtigt afslører sig selv som værende alt andet end en helt almindelig ung mand. Og med et kæmper Lejla, ikke blot om Seths kærlighed, men også om Havets Perle, sit liv og magten over havfolket.
Havets tåre en en ungdomsbog med masser af magi. Den kan lige præcis det som Camilla Wandahls bøger gerne kan, trods et fysisk ikke overvældende omfang, tegner hun let og elegant et troværdigt og gennemarbejdet miljø, der trods naturstridige elementer virker helt naturligt. Jeg er vild med beskrivelserne af havet og af det liv og de dramaer, der udspiller sig nede på bunden.
Karakteristikkerne af Lejla, Seth, forældrene og konkurrenterne til magten kunne måske være en smule mere nuancerede, but then again, det er en ungdomsbog, med fokus på temaer og på det magiske miljø, så alt i alt er det ikke noget der trækker ned i forhold til en samlet vurdering.
Havets tåre er en samlet udgave af bøgerne Havets tåre, Hjertets kald, Sjælens bånd.