Hildegard bind 1 af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
‘Hildegard’ er det første bind ud af to i serien. Allerede ved fødslen var Hildegard anderledes og besværlig for en familie i 1100-tallet. Fødslen var hård, og hun var et meget svagt barn, som overraskende nok viser sig at overleve. I takt med at hun bliver ældre, bliver det tydeligere for alle alt Hildegard er et meget specielt barn, som ofte er i sine egne tanker og siger rigtig sære ting. Hun taler om ’Det Levende Lys’, som viser sig for hende og i en alder af bare otte år, bliver hun sendt på kloster. Hun opdager, at det er Gud, der taler til hende, men i middelalderen skal der ikke meget til før, man bliver erklæret kætter, og hun må derfor være varsom med hvem, der hører om hendes syn.
‘Hildegard’ er delt ind i tre dele, hvoraf den første foregår i hendes barndom og de to sidste på klosteret Disibodenberg. Selve historien er rigtig spændende, men sproget kan til tider blive lidt kringlet og udfordrende, da der er citater fra Biblen og den virkelige Hildegard af Bingens egne bøger. Mange ting skal forstås i samtidens kontekst for at forstå karakterenes følelser og handlinger. For eksempel spiller tegn en stor rolle, og en flok krager, der flyver over en families gård, kan betyde ulykke, og derfor handler de for at formilde Gud. Bogen er rigtig interessant, fordi den er inspireret af en ægte person, der har levet, og som læser lever man sig hurtigt ind i karakteren som Hildegard.
Nogle af de mest betydningsfulde temaer i bogen er religion og samfundsforhold. Det er virkelig interessant, hvordan religionen har en markant rolle i samfundet sammenlignet med i dag. Det kontrollerer mennesker, og der er intet mere skræmmende end tanken om at blive ekskommunikeret. Samtidig er kvinder underlagt manden, hvilket Hildegard også er helt afklaret med, hvilket gør historien spændende, fordi hun alligevel får kæmpet sig op og bliver ligeværdig, hvis ikke over mange mænd, helt ubevidst.
